Planteverdenen i Menneskets Tjeneste
Forfatter: C.H. Ostenfeld, A. Mentz
År: 1906
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Frem
Sider: 382
UDK: 633 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000145
Med 335 Illustrationer.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
104 planteverdenen i menneskets tjeneste
sidder hver for sig, de sidste i korte Stande (se Fig. 81). Naar
Frugterne (meget smaa Stenfrugter) i disse Stande modnes, bliver
Biostret tykt og saftfuldt og meget mørkerødt, næsten sort; det saa-
kaldte Morbær
(Fig. 81) er alt-
saa en Samling
smaa kødede
Frugter.
Sort Morbær-
træ hører sand-
synligvis hjem-
me i Persien.
Det omtales i
det gamle Te-
stamente og kom
allerede i Oldti-
den til Europa,
hvor det dyrke-
des af Grækere
og Romere; i
Grækenland var
det helliget Pan.
Fig. 81. Morbærtræ, ca. 200 Aar gammelt. Rudkøbing
Apoteks Have. Fot E. Mundt.
I det mindste i
Italien forvilde-
des det. Nu dyr-
kes det ogsaa i Egne med mere tempereret Klima i Europa og Ame-
rika. I Danmark, særlig mod Syd, ses det jævnlig i Haver; selv i
det sydlige Vendsyssel bærer det aarlig moden Frugt. I det syd-
ligste Norge (indtil Molde) kan Morbærtræet trives, og Bærrene kan
modnes ved Kristiania. Træet
taaler ingen Beskæring. Trods
den ældgamle Kultur forekom-
mer ingen videre Variation.
Morbær spises friske, men
syltes især. Paa Apotekerne
benyttes de til Fremstilling af
Morbærsaft. Bladene kan lige-
som af Hvidt Morbærtræ, hvis
Bær forøvrigt ogsaa er spise-
lige, anvendes som Føde for
Silkeormene. Veddet bruges
til Drejerarbejder.
En Gruppe af dels vildt-
Buske kan nævnes her,
eller med noget af de sidst
Fig. 82. Hunlig Blomsterstand og Fruglstanci
(»Morbær«) af Morbærtræet. (Efter Baillon.)
voksende, dels dyrkede Træer eller store
skønt de hverken er beslægtede indbyrdes
omtalte Træer; de har ingen synderlig Værdi som Frugtplanter.