Planteverdenen i Menneskets Tjeneste

NÆRINGSPLANTER 103 uden synderlig Smag; de kaldes ofte »Kødbær« og bliver ligesom andre Mispiers Bær siddende paa Træerne langt ind i Vinteren, til kærkommen Føde for Drosler, Solsorter og andre bærsøgende Fugle, der i høj Grad bidrager til disse Planters Udbredelse fra Sted til Sted. Noget lignende gælder for Bærrene af Røn; de bekendte »Flyverøn« er Planter, der er bragt op paa andre Træer, Mure og lignende Steder ved Fuglenes Hjælp. Ogsaa Azaroltræet (M. aza- rolus'), der dyrkes i Syd-Europa, ha/ spiselige Frugter, men disse er, ligesom Tjørnenes, mindre saftige end Bærrene af de nordamerikan- ske Mispel-Arter. N espo lo eller Japansk Mispel (Eriobolrga japonicd) kan nævnes i denne Sammenhæng, skønt Frugten ikke er noget Stenæble. Det er et lille Træ, stedsegrønt og med aflange Blade, der paa Over- siden er blanke, paa Under- siden uldhaarede. Blomster- standen er tæt beklædt med en Filt, der næsten skjuler de uanselige, men duftende Blomster. Frugterne er som Abrikoser eller smaa Æbler med et ret tyndt, meget saf- tigt og velsmagende Frugt- kø I og nogle faa store, haarede Frø. Træet hører hjemme i Japan, og dyrkes i Asien, Middelhavslandene og i Amerika. Frugterne (Nes- pole), der ikke er holdbare, spises friske. I Middelhavs- landene modnes de i Maj og K,. OA t 4 _ spiller stor Rolle som Dessert. Fig. 80. Mispeltræ. A blomstrende Gren. B Frugt, k Bægerblad. C Stene, a set udven- dig fra, b i Tværsnit. D Stykke af en bladløs Med Omtalen af Morbær- Gren. (Efter Hempel og Wilhelm). træet (Moras nigra) forla- der vi den store Gruppe af Planter med saftige Frugter, der hører til Rosenfamilien (fra Jordbær til Hindbær og fra Kirsebær til Mispier). Morbærtræet hører til en helt anden Slægtskabsgruppe, nemlig til Morbærfamilien, hvis Medlemmer lever i Jordens varmere, endog helt tropiske Egne, og som kun i koldere tempererede Egne er repræsenteret af det sorte Morbærtræ. Morbærtræet (se Fig. 80) bliver et anseligt Træ, i sin Hjemstavn indtil 30 M. højt. Hos gamle Individer — og Træet kan under gunstige Forhold naa en høj Alder — hviler Stammernes nederste Del gerne paa Jorden. Træet gør et lidt dystert Indtryk ved sit tætte, mørkegrønne Løv; Bladene er kortstilkede og bredt hjærte- dannede. Smaa og uanselige er Blomsterne; hanlige og hunlige