Planteverdenen i Menneskets Tjeneste

Forfatter: C.H. Ostenfeld, A. Mentz

År: 1906

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Frem

Sider: 382

UDK: 633 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000145

Med 335 Illustrationer.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
106 PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE I vore Haver dyrkes en Gruppe af Planter med meget saftige Frugter, alle af Græskarfamilien, nemlig Agurk, Melon og Græskar. Efter Omtalen af disse vel kendte Planter nævner vi nogle fremmede Arter af samme Slægtskab og i Tilknytning til dem: Tomaten og et Par dermed beslægtede Arter. Alle disse Planter er urteagtige, og deres Frugt er et meget saftigt Bær med talrige Frø. Agurker og Melon hører til en Slægt, hvoraf flere Arter er traadt i Menneskets Tjeneste. Almindelig Agurk (Cucumis sali- vas') er en enaarig, stivhaaret Plante med langstilkede, brede og De smukke, gule Blomster er dels hanlige, 4—5 sammen, dels hunlige (Frugtblomster), lappede Blade. FJg. 84. Agurk, Rollisons Tele- graph. (Efter Vilmorin). der sidder enkeltvis. Frugterne er af- lange, valseformede eller stumpt trekan- tede, ofte voi'tede; deres Farve varierer i umoden Tilstand fra hvid med grønne Pletter til lysere eller mørkere grøn, ind- til de med Modenheden oftest bliver lyse- gule; Frøene er hvide. Agurken stammer sandsynligvis fra en i Ostindien vild Form. Her begyndte vistnok dens Kultur (allei’ede for ca. 3000 Aar siden); og herfra bredte den sig hurtig i vestlig Retning, medens den først skal være kommen til Kina ca. 200 Aar før vor Tidsregnings Begyndelse. Agur- ken var dyrket hos Oldtidens Grækere og Romere. Men langt senere udbredte Kulturen sig nord paa og vest paa (til England kom Planten først 1573). Nu dyrkes Agurken næsten hele Verden over (til 71 °n. Br.) enten paa Friland eller i Drivbænke. Særlig hos slaviske Folk er Kulturen af Betydning, idet Agurker hos disse Folk baade raa eller saltede eller tilberedte paa anden Vis spiller en større Rolle i det daglige Liv end t. Eks. i de nordiske Lande. Ved Kulturen ei' en stor Mængde Varieteter med Frugter af forskellig Form, Størrelse og Farve opstaaede ; ogsaa gives originale danske Former, t. Eks. »D. T. Pou’sens Drivagurk«, der ligesom »Rolli- sons Telegi'aph« (se Fig. 84) hører til de mest anbefalede for Driv- bænk; herfra kan haves modne Frugter i sidste Halvdel af April. Paa Friland kan Dyrkningen i vaade og kolde Aar mislykkes totalt. Agurker har ringe Næringsværdi; de indeholder bl. a.: 95 pCt. Vand, 1.02 pCt. kvælstofholdige Stoffer, 0.95 pCt. Sukker og 0.09 pCt. Fedt. De nydes derfor mest som en forfriskende Spise, syltede til