Planteverdenen i Menneskets Tjeneste
Forfatter: C.H. Ostenfeld, A. Mentz
År: 1906
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Frem
Sider: 382
UDK: 633 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000145
Med 335 Illustrationer.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
106
PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE
I vore Haver dyrkes en Gruppe af Planter med meget saftige
Frugter, alle af Græskarfamilien, nemlig Agurk, Melon og Græskar.
Efter Omtalen af disse vel kendte Planter nævner vi nogle fremmede
Arter af samme Slægtskab og i Tilknytning til dem: Tomaten og et
Par dermed beslægtede Arter. Alle disse Planter er urteagtige, og
deres Frugt er et meget saftigt Bær med talrige Frø.
Agurker og Melon hører til en Slægt, hvoraf flere Arter er
traadt i Menneskets Tjeneste. Almindelig Agurk (Cucumis sali-
vas') er en enaarig, stivhaaret Plante med langstilkede, brede og
De smukke, gule Blomster er dels hanlige, 4—5
sammen, dels hunlige (Frugtblomster),
lappede Blade.
FJg. 84. Agurk, Rollisons Tele-
graph. (Efter Vilmorin).
der sidder enkeltvis. Frugterne er af-
lange, valseformede eller stumpt trekan-
tede, ofte voi'tede; deres Farve varierer
i umoden Tilstand fra hvid med grønne
Pletter til lysere eller mørkere grøn, ind-
til de med Modenheden oftest bliver lyse-
gule; Frøene er hvide.
Agurken stammer sandsynligvis fra
en i Ostindien vild Form. Her begyndte
vistnok dens Kultur (allei’ede for ca. 3000
Aar siden); og herfra bredte den sig
hurtig i vestlig Retning, medens den først
skal være kommen til Kina ca. 200 Aar
før vor Tidsregnings Begyndelse. Agur-
ken var dyrket hos Oldtidens Grækere
og Romere. Men langt senere udbredte
Kulturen sig nord paa og vest paa (til
England kom Planten først 1573). Nu
dyrkes Agurken næsten hele Verden over
(til 71 °n. Br.) enten paa Friland eller i
Drivbænke. Særlig hos slaviske Folk er
Kulturen af Betydning, idet Agurker hos
disse Folk baade raa eller saltede eller
tilberedte paa anden Vis spiller en større
Rolle i det daglige Liv end t. Eks. i de
nordiske Lande. Ved Kulturen ei' en
stor Mængde Varieteter
med Frugter af
forskellig Form, Størrelse og Farve opstaaede ; ogsaa gives originale
danske Former, t. Eks. »D. T. Pou’sens Drivagurk«, der ligesom »Rolli-
sons Telegi'aph« (se Fig. 84) hører til de mest anbefalede for Driv-
bænk; herfra kan haves modne Frugter i sidste Halvdel af April.
Paa Friland kan Dyrkningen i vaade og kolde Aar mislykkes
totalt.
Agurker har ringe Næringsværdi; de indeholder bl. a.: 95 pCt.
Vand, 1.02 pCt. kvælstofholdige Stoffer, 0.95 pCt. Sukker og 0.09 pCt.
Fedt. De nydes derfor mest som en forfriskende Spise, syltede til