Planteverdenen i Menneskets Tjeneste
Forfatter: C.H. Ostenfeld, A. Mentz
År: 1906
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Frem
Sider: 382
UDK: 633 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000145
Med 335 Illustrationer.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
122
PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE
»Kransfigner« fra Grækenland (de er trukne paa en Sivsnor, deraf
Navnet), »Dalniatinerfigner«, »Spanske Figner«, »Marseillefigner«
o. s. v. Til Danmark indførtes 1900 451,330 Kg., til Norge 256,000
Kilogram.
Tørrede Figner indeholder 31.20 pCt. Vand, 4.oi pCt. kvælstofhol-
dige Stoffer, 1.44 pCt. Fedt, 1.21 pCt. frie Syrer og 49.79 pCt. Sukker;
efter andre Analyser skal Sukkermængden endog kunne stige til 70
pCt. De anvendes foruden til Spisning, til en Slags Kaffe, idet de
ristes og males.
Mor bæ rfige ntræet, Sykomoren (Ficus sycomoriis) er et
stort Træ med smudsig hvide Frugter, der er besatte med blegrøde
Skæl (Ægyptiske Figner, Æselsfigner) og sidder i Halvskær-
me. Træet lever i Ægypten og har i de ældste Tider været af
større Betydning for Indbyggerne end det egentlige Figentræ. Veddet
anvendtes i udstrakt Maalestok, bl. a. til Mumiekister; i Gravene er
de indtørrede Figner meget almindelige. De spistes dengang som
nu, men er vanskelig fordøjelige.
Oranger, Mandariner, Pomeranser, Citroner o. s. v., hele denne
Gruppe af nogle af Verdens kosteligste Frugter, hører til samme
Slægt (Citrus), alle mindre Træer med læderagtige Blade, der er
ægdannede eller lancetdannede, og hvis Stilke bærer vingeformede
Udvækster langs dens Kanter. Skuddene er gerne tornede. De duf-
tende, temmelig store Blomster er hvide eller rødlige. Frugten er
et stort og ejendommelig bygget Bær. Yderst har det en mere eller
mindre tyk Skal; dennes yderste Lag, som bærer Frugtens Farve, inde-
holder store Kirtler med aromatisk Olje, medens det inderste Lag
er hvidt og blødt, ligesom svampet. Skallen løsner sig mere eller
mindre let fra Kødet, der er overmaade saftigt og egentlig er dan-
net af stærkt saftfyldle Haar, udgaaende fra Frugtvæggens Inderside.
Paa et Tværsnit af Bærret ses Skillevægge, der fra Midlen gaar
straaleformet ud mod Frugtvæggen og deler den i el vist Antal
Rum; inderst i disse ses Frøene med deres hvidlige, bløde Skal.
Under Paavirkning af lange Tiders Kultur er de forskellige dyr-
kede Formers Slægtskabsforhold bievne overmaade vanskelige at
udrede. Vi benytter den Inddeling, i Følge hvilken de vigtigste
Nytteplanter af Citrus henføres til 3 Hovedarter: C. aurantium, C.
nobilis og C. medica.
Den første af disse Hovedarter omfatter flere Kulturformer,
Orangetræer, som gerne har kugleformede Frugter. Den vigtigste
Form er Appelsintræet (Formen sinensis), hvis Frugter, Appel-
siner eller egentlige Oranger jo er vel bekendte. Appelsintræet
synes at have hjemme i Kina og Kochinkina; herfra er det rime-
ligvis i Begyndelsen af den kristne Tidsregning blevet bragt til In-
dien, hvor det i meget lang Tid har været dyrket, indtil Kulluren
først i Begyndelsen af det 15. Aarh. indførtes i Syd-Europa. Nu
dyrkes Appelsintræet i alle Middelhavslande, i Orienten, i Syd-Arne-