Planteverdenen i Menneskets Tjeneste

Forfatter: C.H. Ostenfeld, A. Mentz

År: 1906

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Frem

Sider: 382

UDK: 633 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000145

Med 335 Illustrationer.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
NÆRINGSPLANTER 121 Figner, hvori der kun findes Hunblomster, og disse er de ovenfor nævnte langgriflede Hunblomster, Frøblomsterne, medens Hunblom- sterne derimod hos det vilde Figentræ er Galblomster. Caprificus blomstrer tre Gange aarlig; ved første Blomstring, der giver modne Frugter i Juni, er der i Blomsterstandene (»profichi«) foruden Gal- blomster talrige Hanblomster, medens disse er faa eller helt mangler i de senere fremkomne Figner; Hanblomsterne udvikler sig lidt langsommere end Galblomsterne i samme Figen. Fra Oldtiden af har man nu foretaget den saakaldte Kaprifikation, som bestaar i, at førnævnte Profichi ophænges paa Grenene af det ægte Figentræ. Ud af disse Profichi kryber Fig. 102. Gren med Figner, til venstre to kaprificerede, til højre tre, som ikke er blevne da den befrugtende Genera- tion af en Galhveps (Blasto- phaga grossaram)- Hvepsene fører fra Hanblomsterne Støv over paa Hunblomsterne i det ægte Figentræs Blom- sterstande, idet de kryber ind deri. Kaprifikationens Nytte er klar, saafremt Fig- nerne ikke kan udvikles uden Blomsternes Befrugtning og deraf følgende Frugtudvik- ling. Men det viser sig dog, at Fignerne udvikler sig for- træffelig, skønt Kaprifikatio- nen ikke iværksættes (saaledes i Nord- og Mellem-Italien, Tyrol, Syd-Frankrig, det nordlige Spanien o. a. St.); Figentræerne maa altsaa her i Tidens Løb have erhvervet Evnen til at kunne faa gode Frugter uden Befrugtning. Naar Kaprifikationen allige- . . - ° .»cpi .HV.V.X v.voj, m uBjic ne, »om iKKe er Dievne vel Udrøres paa mange ste- kaprificerede. (Efter United States’ Yearbook 1900). der, maa det vel være, fordi man har erfaret, at den gør Gavn. Vort Billede (Fig. 102) viser, hvorledes kaprificerede og ikke kaprificerede Figner udvikler sig for- skelligt; de første svulmer op og giver gode Frugter, de sidste skrumper og falder af. Grenen er fra en Kultur i Kalifornien, hvortil Smyrnafigentræer i det forrige Aarh. indførtes, men hvor Kulturen ikke ret lykkedes, førend ogsaa Caprificus blev indført og Kaprifikationen iværksat. Tørrede Figner er en vigtig Handelsvare. Der gives mange Sor- ter: »Smyrnafigner«, der kommer fra Lille-Asien og Øerne i det græske Arkipelag (fra Smyrna udskibes aarlig ca. 10 Mill. Kg.), Planteverdenen i Menneskets Tjeneste. jQ