Planteverdenen i Menneskets Tjeneste
Forfatter: C.H. Ostenfeld, A. Mentz
År: 1906
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Frem
Sider: 382
UDK: 633 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000145
Med 335 Illustrationer.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
NÆRINGSPLANTER
121
Figner, hvori der kun findes Hunblomster, og disse er de ovenfor
nævnte langgriflede Hunblomster, Frøblomsterne, medens Hunblom-
sterne derimod hos det vilde Figentræ er Galblomster. Caprificus
blomstrer tre Gange aarlig; ved første Blomstring, der giver modne
Frugter i Juni, er der i Blomsterstandene (»profichi«) foruden Gal-
blomster talrige Hanblomster, medens disse er faa eller helt mangler
i de senere fremkomne Figner; Hanblomsterne udvikler sig lidt
langsommere end Galblomsterne i samme Figen. Fra Oldtiden af
har man nu foretaget den saakaldte Kaprifikation, som bestaar i, at
førnævnte Profichi ophænges paa Grenene af det ægte Figentræ.
Ud af disse Profichi kryber
Fig. 102. Gren med Figner, til venstre to
kaprificerede, til højre tre, som ikke er blevne
da den befrugtende Genera-
tion af en Galhveps (Blasto-
phaga grossaram)- Hvepsene
fører fra Hanblomsterne Støv
over paa Hunblomsterne i
det ægte Figentræs Blom-
sterstande, idet de kryber
ind deri. Kaprifikationens
Nytte er klar, saafremt Fig-
nerne ikke kan udvikles uden
Blomsternes Befrugtning og
deraf følgende Frugtudvik-
ling. Men det viser sig dog,
at Fignerne udvikler sig for-
træffelig, skønt Kaprifikatio-
nen ikke iværksættes (saaledes
i Nord- og Mellem-Italien,
Tyrol, Syd-Frankrig, det
nordlige Spanien o. a. St.);
Figentræerne maa altsaa her
i Tidens Løb have erhvervet
Evnen til at kunne faa gode
Frugter uden Befrugtning.
Naar Kaprifikationen allige-
. . - ° .»cpi .HV.V.X v.voj, m uBjic ne, »om iKKe er Dievne
vel Udrøres paa mange ste- kaprificerede. (Efter United States’ Yearbook 1900).
der, maa det vel være, fordi
man har erfaret, at den gør Gavn. Vort Billede (Fig. 102) viser,
hvorledes kaprificerede og ikke kaprificerede Figner udvikler sig for-
skelligt; de første svulmer op og giver gode Frugter, de sidste
skrumper og falder af. Grenen er fra en Kultur i Kalifornien,
hvortil Smyrnafigentræer i det forrige Aarh. indførtes, men hvor
Kulturen ikke ret lykkedes, førend ogsaa Caprificus blev indført og
Kaprifikationen iværksat.
Tørrede Figner er en vigtig Handelsvare. Der gives mange Sor-
ter: »Smyrnafigner«, der kommer fra Lille-Asien og Øerne i det
græske Arkipelag (fra Smyrna udskibes aarlig ca. 10 Mill. Kg.),
Planteverdenen i Menneskets Tjeneste. jQ