Planteverdenen i Menneskets Tjeneste

130 PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE hvis nederste Afsnit ofte har I?orm af Torne; Bladenes Form er vel kendt fra de i vore Stuer dyrkede Phønix-Palmer, blot er de hos Dad- delpalmen mange Gange .større. 30 Aar gammel har Palmen naaet sin fulde Udvikling. Fra Bladenes Hjørner kommer de mægtige Blomsterstande (Kolber) frem; deres Grene kan blive over M. lange. De bærer smaa Blomster, der er særkønnede; Han- og Hun- blomster findes paa forskellige Individer (Han- og Huntræer). Alle- rede i Oldtiden var man klar over, at der mellem de to Slags Træ- ers Blomsterstande var en Forskel, som i høj Grad greb ind i Plan- tens Liv og dens Ydeevne, selv om man ikke forstod Forskellens kønslige Karakter. Man udførte nemlig allerede den Gang den kunstige Bestøvning, som foretages den Dag i Dag ved at ophænge Grene af de hanlige Blomsterstande paa de hunlige Træer. De hunlige Kolber bærer en stor Mængde Bær (Dadler), der er af Størrelse omtrent som en Blomme og højrøde i umoden Tilstand; de indeholder kun ét Frø (Kernen), der er forsynet med en Længde- fure; paa den modsatte Side af Furen ses paa et Længdesnit (Fig. 108) cn lille Kim. Tørrede bliver Dadlerne mørkt rødbrune. Sammen med Sykomoren var Daddelpalmen af nie- zk get stor Betydning for Ægyptens Oldtidsfolk, allerede £1 ^en(^ °® 2460—2260 Aar før Kristus. Ogsaa i fe® Landene om Eufrat og Tigris var Træet tidlig i Kultur, I Bu noget senere i Syrien og Palæstina; det nævnes i det gamle Testamente. Til de græske Øer er Daddelpalmen I'‘»i formodentlig kommet ca. Aar 1000 før Kristus; Odysseus E omtaler den fra Delos. Derefter bredte den sig til det t W græske Fastland og først en Del senere til Italien. Vist- vi/ nok har Fønikierne haft Betydning for Palmens Udbre- Fig 108 delse i Europa, hvilket dens græske Navn (Phoinix) jo Daddel-Kerne, ogsaa tyder paa.. Til Spanien bragtes den af Araberne; gennem- 756 efter Kristus plantede Kalifen Abdurrahman I et skaaren paa yræ j en jjave ved Cordoba, og fra dette skal alle Spa- langs efter Furen Det niens Daddelpalmer nedstamme. lille hvide I Nord-Afrika og Arabien spiller Daddelpalmen og Legeme til dens Produkter en overordentlig stor Rolle; den bidra- venstre er ger j meget høj Grad til at gøre Beboerne Tilværelsen (Efter L Mar- mulig- Overalt, hvor den kan trives, plantes Lunde af chand). denne stolte Palme. Formeringen kan let ske ved Frø, men man foretrækker at benytte Rodskuddene fra Palmen dertil, da man derved hurtigere faar Øje for, hvilket Køn de unge Plan- ter er af. Man planter 5—6 Hanplanter i Forhold til 100 Hunplanter; og som ovenfor nævnt bestøver man (i Foraaret) Hunblomsterne med Støv fra Hantræernes Blomster. Hen paa Somren eller i Efter- aaret høstes Dadlerne. En Palme kan indtil sit 100. Aar give 15 å 20 Kolber, hver vejende 5—71/2 Kg., men oftest lader man dog de ældste Træer erstattes af yngre. Der gives et ikke ringe Antal Kul- turformer. — I det sydøstlige Spanien findes Daddelpalmen dyrket