Planteverdenen i Menneskets Tjeneste

Forfatter: C.H. Ostenfeld, A. Mentz

År: 1906

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Frem

Sider: 382

UDK: 633 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000145

Med 335 Illustrationer.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
14 PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE Nytteplanter saavel som over fremmede Egnes! Men det maa paa Forhaand erkendes, at det er overmaade vanskeligt eller rettere umu- ligt indenfor en snæver Ramme at samle alle de Plantearter, der paa en eller anden Vis tjener Menneskene, under dette fælles Syns- punkt Derfor tilstræber denne Bogs Blade kun at give et Grundlag for Opfattelsen af den i det uendelige varierende Nyttegørelse af Planteverdenen, og det maa haabes, at denne Hensigt i det store og hele er naaet. Som bekendt lever Planterne under de mest forskelligartede Om- givelser; de er i Tidens Løb tilpassede til hver sit Milieu, som giver dem deres ejendommelige Præg. Der er saaledes mellem Planterne, der lever i Vand, de egentlige Vandplanter, og Landplanterne en himmelvid Forskel i hele deres Organisation. Men ogsaa mellem Landplanterne er der i saa Henseende overordentlig store Forskel- ligheder. Nu spiller Omgivelsernes Natur for saavidt en vis Rolle for vor Betragtning af Planternes Nytte i Menneskelivet, som der er en vis Sammenhæng mellem den Bund (i vid Forsland), hvorpaa Planterne lever, og deres Nytteegenskaber. Saaledes findes der indenfor Vandets rige Planteverden kun meget faa Nytteplanter. Vi skal først og fremmest søge dem blandt Landplanter. Men blandt disse er der ogsaa i Henseende til Nyttevirkning uendelig store Forskel- ligheder, alt efter Bundens Karakter. Blandt de saakaldte Tørke- planter, saadanne, der sædvanligvis lever i en næringsfattig Jordbund, i Ørkner, i Klitter, paa Klipper o. s. v., findes faa Nytteplanter; alt i alt kan man sige, at Flertallet af vore Nytteplanter har udviklet sig paa den rige Jord eller paa en saadan, der i Næringsindhold nærmer sig dertil. Vor Jordklodes Planteverden er jo endvidere i allerhøjeste Grad behersket af de klimatiske Forhold. Medens Bundens Beskaffenhed for Plantelivets hele Udvikling mest er af lokal Betydning, saa spiller Klimaet jo for hele Jordens Planteverden en langt mere afgørende og vidtrækkende Rolle. Klimaet er som bekendt en over- ordentlig sammensat Faktor for alt Liv. Temperatur og Fugtighed er især vigtige Dele deraf, og blandt disse har den første maaske endda den væsenligste Indflydelse; jo ringere Varmesum et Sted ejer, des fattigere Udfoldelse af Plantevæksten, jo større, des rigere. Derfor finder vi, at Planteverdenen i arktiske Egne i det hele naar saa kummerlig en Udvikling — Arternes Antal er ringe, og Indivi- dernes hele Legemsudfoldelse svag. Med Temperaturens Stigen fra Polerne mod Ækvator vokser ogsaa Muligheden for et rigere Plante- liv. Arternes Antal forøges, og Individerne udvikler sig stedse bedre i Henseende til Form og Fylde. Dog — den større Varme alene er ej nok; ogsaa Fugtighed i Jordbund og Luft er en ganske nødvendig Betingelse for en rigere Udfoldelse af Plantevæksten. Med Klimaets Ændring fra Polerne mod Ækvator og den stedse