Planteverdenen i Menneskets Tjeneste

162 PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE har endog ment at kunne paavise to Varieteter. Frø i Mængde er endvidere fundne ved de berømte Udgravninger ved Troja. Og hi- storiske Vidnesbyrd hos Herodot og andre Forfattere giver os til- strækkelig gode Beviser for denne Plantes vidtrækkende Betydning i gamle Dage. Dens Frø anvendtes til Bi'ød, Kager og Grød. Og til- med havde Planten sindbilledlig Betydning i forskellig Retning; i det gamle Grækenland var den et Symbol paa Døden. I vore Dage er Hestebønnens Benyttelse vistnok i Tilbagegang; den fortrænges af Bønner og andre Bælgfrugter. Alligevel anvendes den en Del, saaledes i Ægypten, Syd-Europa, visse Egne af Mellem- Europa og i England; baade anvendes den til Menneskeføde og som Foderplante. Flere Varieteter fin- des, de adskiller sig især ved Stør- relsen af Frøene ; saaledes har »Wind- sorbønnen« store lysebrune Frø, og den som Køkkenurt mest dyrkede Form, Vælskbønne (eller Valske Bønner), der skal have ret stor Udbredelse i Tyskland, hører til samme Gruppe af Former. Frøenes kemiske Indhold er omtrent som af Frøene af Havebønnen. I Danmark dyrkes Hestebønner temmelig sjæl- den og kun til Fodring; det er smaa- frøede Former, som benyttes dertil. I Norge er Planten uden Betydning. Heller ikke Linser finder i nor- diske Lande nogen Anvendelse, der er værd at tale om, men ligesom Hestebønnen er Linsen (Ervum lens) en meget gammel Kulturplante, der har været anvendt længe før den historiske Tids Begyndelse, idet dens Frø er fundne i Pælebygningsaffald Fig. 135. Stykke af Hestebønne med Bælge og til venstre et Frø ; x/4 nat. Størr. (Efter Vilmorin). i Schweiz, Italien og andre Egne af Europa (baade fra Sten- og fra Broncealderen); i disse arkæologiske Fund er Frøene fra den yngre Tid større end fra den ældre. Ogsaa haves der mange historiske Ef- terretninger om Brugen af Linser. De omtales fra Ægypten og flere Steder i det gamle Testamente; som bekendt sælger Esau i et An- fald af Træthed og Sult sin Førstefødselsret for en Ret Linser. Ogsaa i den græske og romerske Oldtid nød man denne Plantes Frø, og som et Vidnesbyrd om, i hvor høj Grad den og andre Bælgplanter var vurderede i det gamle Rom, kan det anføres, at flere Slægter optog deres Navne fra disse Planter; saaledes Fabius fra Faba, Lentullus fra Lens, Piso fra Pisum og Cicero fra Cicer. Linsen er enaarig, klatrende som Ærteplanten, og ca. 50 Cm. høj.