Planteverdenen i Menneskets Tjeneste

Forfatter: C.H. Ostenfeld, A. Mentz

År: 1906

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Frem

Sider: 382

UDK: 633 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000145

Med 335 Illustrationer.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
NÆRINGSPLANTER 163 De blaa eller hvide Blomster sidder i langstilkede og faablomstrede Klaser; Bælgene er korte og indeholder 2 Frø, der er hvide, grønne eller brune. Planten er aldrig funden i vild Tilstand; maaske stam- mer den fra Landene om Middelhavet eller fra Vest-Asien. Nu dyrkes den almindelig i det mellemste og sydligste Europa, dels Sommer-Linse i forskellige Former, dels Vinter-Linse, der saas i Ef- teraaret og overvintrer godt i milde Egne, og som yder mere end de første. Linser benyttes overordentlig meget i Fastetiden; de inde- holder 27 pCt. Æggehvidestoffer og maa vel anses for meget næ- rende. Et i Midten af forrige Aarhundrede med megen Reklame udbudt Humbugslægemiddel, Ervalenta (eller senere Reva lent a) arabica, der solgtes i store Mængder og til relativt meget høje Priser, be- stod især af Linsemel. Af Spansk Linse (Lathy rus sa- livas') og en anden Fladbælg (L. cicero), spises Frøene, der skal smage som Ærter; begge lever i Middelhavslan- dene. Hos Spansk Linse er Bælgene forsynede med »Vinger« langs Klap- pernes øvre Sanimenvoksningslinje. Engelsk Ært (Lotus tetragonolobus) med purpurrøde Blomster og 4-vin- gede Bælge dyrkes, især i England, som Køkkenurt. Kiker ært, norsk Bukert (Cicer arietinum) er en fodhøj, kirtelhaaret og enaarig Bælgplante med zigzagbøjet Stængel, uligeflnnede Blade, hvis Smaa- blade er savtakkede, og hvide og bleg- blaa Blomster, der sidder enkeltvis i Bladhjørnerne; Bælgen har 1—2 store, hvide, røde eller sorte Frø, der i umoden Tilstand har Lighed med Hovedet af en Vædder (aries); der- efter Navnet arietinum. Kikeræi'tens Hjem er ikke nøje kendt, maa- ske er det Orienten; dette staar i Forbindelse med dens høje Alder som Kulturplante. Den dyrkes i flere Varieteter i Syd-Europa og Orienten; dens melrige Frø er en almindelig og yndet Føde, saale- des har de i Spanien stor Betydning som Folkenæringsmiddel. I Nillandene spises de unge Bælge i raa, kogt eller ristet Tilstand. Ogsaa i Tyskland, hvor Frøene bruges til Kaffesurrogat, dyrkes Kikerærten hist og her, men den er ganske uden Betydning i Norden. I Tilslutning til de ovenfor omtalte Bælgplanter nævner vi her en Plante, der for saa vidt ikke hører til Køkkenurter, som den er et Træ, nemlig Peberrodtræet (Moringa oleifera). Det har et