Planteverdenen i Menneskets Tjeneste
Forfatter: C.H. Ostenfeld, A. Mentz
År: 1906
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Frem
Sider: 382
UDK: 633 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000145
Med 335 Illustrationer.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
168
PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE
roende er Frøavlen forbunden med megen Risiko og kræver stor
Omhu. Hos Brokkoli eller Aspargeskaal er Blomsterstanden
mere udtrukken eller forlænget end hos Blomkaal, og den skal
have en mindre fin Smag. Dog vurderes denne Kaalsort, som ikke
har nogen Betydning i Norden, højt i Italien og England.
Vi nævner i denne Sammenhæng nogle faa andre Planter af
samme Familie som Kaal (Korsblomstrede). Strandkaal (Crambe
maritima) er en fleraarig Urt, der ret hyppigt forekommei paa san-
dede Kyster i Danmark, men er sjælden i Norge. Den er altsaa
ligesom Stamformen til Kaalsorterne en Strandplante, og der ei
over dem et i visse Henseender fælles Præg, som utvivlsomt hidrø-
rer fra den Natur, som omgiver dem; særlig maa fremhæves de
tykke, kødfulde og (af Voks) blaaduggede Blade, der hos Strand-
kaalen er store, brede og bølgede
Fig. 143. Strandkaal, nat. Størr.
(Efter Vilmorin).
i Randen. løvrigt er Strandkaal
ca. 50 Cm. høj, kraftig og ganske
glat. Det er ikke den vildtvoks-
ende Plantes Blade, der benyttes
til Gemyse, men de i Vinterens
Løb i Drivhuse eller Drivbænke
eller andelsleds blegede Skud fra
Plantens Rodstok. Denne Drivning
af Strandkaal finder særlig Sted i
Herregaardshaver, og Produktet
er langtfra at være Allemands
Kost. Først i Slutningen af det
17. Aarli. begyndte man Dyrknin-
gen af Strandkaal (i England).
Karse (Lepidium sativum)
slammer sandsynligvis fra Per-
sien; den er i den gamle Verden
dyrket fra Oldtiden af. Det er en
enaarig og hurtig voksende Urt
med fjerdelte Blade og smaa hvide
Blomster. Undertiden dyrkes den paa Friland til Køkkenbrug, men
drives dog mest i Vintermaanederne, idet den saas i smaa Trækas-
ser med Jord og hensættes i Drivhuse. Saa snart Kimplanterne
har naaet en passende Størrelse, er et Par Cm. høje, bringes Kas-
serne med den kønne Bevoksning af Karse, hvis Kimblade er tre-
delte, i Handelen; kun nær større Byer kan Dyrkningen af Karse
have’ nogen Betydning. Karse har en skarp og forfriskende Smag
og nydes nærmest som en Slags Krydderi.
Brøndkarse (Roripa nasturtium) er en fleraarig Plante med
tyk og saftig Stængel, kødede og delte Blade og smaa hvide Blom-
ster. Den vokser ved Kildevæld og holder sig grøn Vinteren over.
I temmelig stor Maalestok dyrkes den i England, Frankrig og lysk-