Planteverdenen i Menneskets Tjeneste

NÆRINGSPLANTEH 191 Mælkesa ft, naar de knækkes over, og dette Forhold viser os, at Plan- ten blandt Kurvblomstrede er beslægtet med Mælkebøtten og andre af samme Gruppe. Den er 60—80 Cm. høj og fleraarig og har store, gulblomstrede Kurve. Som dens latinske Navn angiver, har Skorsoneren hjemme i Spanien og desuden i andre Dele af Syd-Europa; »Skorsonere« kommer af to spanske Ord: scorzo (Rod) og nera (sort). Fra Midten af det 16. Aarh. eller maaske endnu tidligere er Planten ble- vet dyrket som Køkkenurt, saaledes baade i England og Frankrig. Rødderne anvendes mest i stuvet Tilstand, men er som saa mange andre »Grøntsager« ukendt og unyttet af den store Landbefolkning. Lignende fæl- der Havreroden (Tragopogon porrifalias'), en Plante, der har megen Lighed med den foregaaende og er nær i Slægt dermed, men medens hin er fleraarig og har gule Blomster, er denne toaarig og har violette Blomster i Kurvene. Ogsaa i Anvendelse og Smag lig- ner Havrerødder Skorsonererødder. Planten er vildtvoksende i Middelhavslandene og for- li vor den nu næppe findes ret hyppig dyrket. Af Klokkefamilien nævnes her Rapunt- sel (Campanula rapunculus), der hører hjemme i Europa og lige- som andre Arter af samme Slægt tjener som Køkkenurt, idet baade de unge Skud og navnlig Rødderne spises. Ogsaa af den i Danmark vildtvoksende Rapuntsel (Phyteuma spicaturri) er Rødderne spiselige, men den dyrkes dog ikke. Blandt Rodfrugterne, der benyttes i Hus- holdningen, træffer vi ogsaa Rødbeden, der ligesom Sukkerroen og Bladbeden (S. 172) er en Varietet (cruentd) af Almindelig Bede, og let kendes paa sin røde Farve, en Ejendommelighed, der skyldes den Omstæn- dighed, at Saften i Rodens Celler er rødfar- vet. høstes saaet, aarig. den, saa højt op mod Nord, som Civilisatio- nen rækker, men Betydningen af denne Rod- frugt er jo ikke stor. Saften benyttes forøvrigt til Farvning at øftergjorte Frugtsafter, Fig 174. Skorsonere-Rødder, j Danmark fra Haver, C l. 1I& naturlig Størrelse. (Efter Vihnorin). Fig. 175. Rapuntsel, form. (Efter Nicholson). Den dyrkes i mange Varieteter og allerede i samme Aar, hvori den blev idet den ligesom Sukkerroen er to- Dyrkningen er meget almindelig i Nor-