Planteverdenen i Menneskets Tjeneste

NÆRINGSPI-ANTER 195 Aspargesplanten vokser vildt ved de fleste af Europas Kyster, ogsaa de nordiske; saaledes er den ikke sjælden ved Kysterne af det sydlige Danmark, ikke de jydske; derimod meget sjælden i Norge, kun i Sydøst. Paa Stepper i Rusland og Ungarn vokser den nogle Steder i kolossale Mængder. Allerede tidlig kom man under Vejr med dens Værdi som Køkkenurt; den ældre Cato giver (ca. 150 Aar f. Kr.) en Beskrivelse af Dyrkningsmaaden, og den finder Omtale hos andre af Oldtidens Forfattere. Men i hele Middelalderen synes Dyrkning og Brug af Asparges at have været betydningsløs, og først i det 16de Aarh. findes den udbredt i europæiske Haver, ogsaa i danske; til Norge skal den være kommet i det 18de Aarh. Nu dyrkes den i Norden (indtil 64° n. Br. i Norge) overalt, hvor Havevæsenet staar nogenlunde højt, og ganske særlig i stor Maale- stok i Nærheden af Byerne, hvor der er rigelig Afsætning for Aspar- ges; thi af forskellige Grunde er disse lidet eller ikke anvendte af den store Landbefolkning. I det øvrige Europa, Nord-Amerika og andre Steder i Verden er Aspargesdyrkningen af megen Betydning og en indbringende Forretning, naar den foretages i det store og er vel udført. Der gives mange Sorter, blandt hvilke kan nævnes »Con- novers Colossal«, »Dansk Kæmpeasparges« og »Asperge d’Argen- teuil«; den sidste stammer fra Argenteuil i Nærheden af Paris, hvor Aspargeskulturen beskæftiger flere tusind Mennesker og giver en Indtægt af 4—5 Mill. Francs om Aaret. Herfra og andet Steds fra i Europa (saaledes Erfurt) eksporteres tidlig paa Aaret store Mæng- der af Asparges til Nord-Europa. Aspargesplanten formeres nu ved Frø; de unge Planter holdes et Par Aar paa Frøbedene og udplantes derefter paa Blivestedet. Anlæget af Bede kræver baade en Del Bekostning og megen Omhu, og først tre Aar efter at Planterne er anbragte, kan man begynde at høste de unge Skud, der bryder op gennem Jordvolden i Bedet, men vel anlagte Bede kan give Udbytte i en lang Række Aar. Hø- sten standses i Norden allerede i Slutningen af Juni. — Asparges- skuddene, der blandt andet indeholder ca. 92 pCt. Vand, over 2 pCt. Æggehvidestoffer, lidt Sukker m. ni., hører til de lækreste og fineste Gemyser, som overhovedet gives, men er desværre for kostbare til at være Hvermands Føde. De anvendes som bekendt kogte eller stuvede og egner sig godt til Henkogning. Til Køkkenurter i videre Forstand kan ogsaa regnes det ikke ringe Antal spiselige Svampe, som benyttes i ret stor Maalestok, men i endnu højere Grad burde finde Anvendelse i det daglige Livs Husholdning. Naar »Paddehatte« nydes i ringere Mængde end for- tjent, er Grunden dertil i første Række en til en vis Grad berettiget Frygt for Forgiftning ved Svampe, der er indsamlede ude i Naturen, hvor giftige Svampe vokser Side om Side med de herlig smagende Arter; dernæst er Aarsagen vel Fordomme af forskellig Art. Over- for Faren ved Forgiftning af naturlig voksende Svampe maa der