Planteverdenen i Menneskets Tjeneste

NÆRINGSPLANTER 197 lette at finde paa lang Afstand, selv om enhver Svampesøger nok kender til de bitre Skuffelser, der forvoldes af andre Svampe, Støv- bolde, hvide Sten m. m. Disse Legemer, de saakaldte Fi'ugtlegemer, antager hurtig deres endelige Form — i det hele taget udmærker de sig ved en meget hurtig Vækst — de skilles ad i en Stok og en Hat; paa Stokken findes en Ring og paa Hattens Underside ejen- dommelige lodret stillede Blade (Lameller), som bærer Formerings- organerne, de mikroskopisk smaa Sporer. Hatten er 5 —12 Cm. i Tværmaal og bestaar ligesom Stokken af el hvidt Kød, der hurtig bliver rødligt, naar Svampen brækkes over; ogsaa Lamellerne, som oprindelig er hvide, bliver snart rosenrøde til chokoladebrune. Sporerne vil i Tusind- vis aflejres paa et Stykke Papir, hvorpaa man har anbragt Hat- ten med Undersiden nedad, og ses som et fint Pulver, der for denne som for andre Svampearter er meget karakteristisk. Ved Spo- rens Spiring dannes et Mycelium som det ovenfor omtalte. Det er den ægle Champignon, som især efterstræbes af Svampe- samlere og som dyrkes i det store. Dyrknin- gen af denne Plante sker jo i mange Lande i Europa, ogsaa i Nor- den, og Amerika, men efter den største Maale- Fig. 181. Parti af et Bed med en særlig vellykket Fremvækst af Champignon. (Efler Duggar). stok i England og Frankrig. Berømt er den gennem Hundreder af Aar drevne Champignondyrkning i Gruberne nær Paris, hvor man i de underjordiske Huler og Gange, der er fremkomne efter Bryd- ning af Sandstenen, dyrker Svampen paa Bede; saa vidtstrakte og labyrintagtige er disse underjordiske Svampehaver, at en Ejer af en stor Grube engang for vild i sin egen Have; det varede endog tre Dage, inden han blev funden igen! Ogsaa i Paris’s Katakomber dyrkes Svampe. Et Begreb om Produktionens Størrelse og Betyd- ning, der Aar for Aar er i Stigning, faar man, naar man hører, at