Planteverdenen i Menneskets Tjeneste

NÆKINGSPLANTER 203 Død aflejres de kvælstofholdige Forbindelser i Jorden, hvad enten kun de underjordiske Dele forbliver i Jorden eller ydermere ogsaa de overjordiske bringes ned deri; dette sidste finder jo almindelig Sted hos de i de seneste Tider i Norden dyrkede Lupiner, der er let kendelige paa deres ejendommelige, saakaldte bjuldannede Blade og gule eller blaa Blomster. Disse Planter spiller vel en Rolle, om end en ringere, som Frø-Næringsplanter, idet deres Frø er meget næringsrige, specielt fedtholdige, men tillige indeholder visse Bitter- stoffer, som foraarsager Sygdom hos Husdyrene. Langt den største Betydning har Lupinerne som Grøngødning, idet de giver store Af- grøder og har meget dybt gaaende Rødder. Paa sandede Jorder Fig. 187. Lucerne-Mark i Syd-Dakota. (Efter J. G. Smith). benyttes de til Gødning, den hele Afgrøden nedpløjes om Eftersom- meren; næste Aar benyttes Marken gerne til Rug, der altsaa nyder godt af forrige Aars Lupinkultur. Interessant er det, at allerede Romerne brugte Hvid Lupin til Grøngødning (foruden til Foder). Den i Norden hyppigste er Gul Lupin (Lupinus Intens), der først dyrkedes som Prydplante, men fra 1840 paa Foranledning af Land- manden Borchardt (Ballenstådt i Altmark) som Markplante; de skønne, gule Blomsterstande udsender en sød og stærkt Duft. Blaa Lupin (L. angustifolius) frembyder visse Fordele for Gul Lupin, men staar i andre Henseender tilbage for den. Græsserne, denne store Plantegruppe, der i saa høj Grad bidrager til Plantedækkets Sammensætning paa Enge og Overdrev, i Stepper