Planteverdenen i Menneskets Tjeneste
Forfatter: C.H. Ostenfeld, A. Mentz
År: 1906
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Frem
Sider: 382
UDK: 633 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000145
Med 335 Illustrationer.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
NÆRINGSPLANTER
205
dyrket her i Norden; hos begge Arter sidder de smaa Blomsteraks
i et stort (sammensat) Aks.
Græssernes »Frø« (egentlig Frugter, der ofte er fast omsluttede
af Avner) danner ligesom Bælgplanternes Frø en overordentlig vig-
tig Handelsvare, som i meget høj Grad har været og vel endnu er
gjort til Genstand for Forfalskning, hvorved der paa bedragerisk Vis
er tjent man kan vel sige Formuer. Til Modarbejdelse heraf har
Staterne rundt om i Verden oprettet Frøkontrolstationer, hvor
Frø mod en i'inge Udgift for Handlende og Forbrugere kan blive
undersøgte for Renhed og Spireevne. Som Eksempel paa, hvor store
Mængder, der forbruges til Besaaning af Græsmarker, kan nævnes,
at Danmark i 1900 indførte 3,206500 Kg. Kløverfrø og 6,897000 Kg.
Græsfrø; Norge indførte samme Aar 278680 Kg. alene af Timo-
théfrø. —
Blandt andre Raafoderplanter kan nævnes Spergel (Spergula
arvensis'), en enaarig Plante, der hører til Nellikefamilien, og som
paa lette Jorder benyttes til Afgræsning, til Hø og til Grøngødning;
den er 30—60 Cm. høj, har en skør, trind og leddet Stængel med kød-
fulde Blade og giver et sundt og godt Foder. — Af Bladkaal dyrkes
visse Former (Kokaal, Marvkaal, Mai'kkaal o. a.) til Kvæg-
foder, men de er uden synderlig Betydning i Norden. — Endelig
kan af de Foderplanter, der nu og da dukker frem, stærkt anbefa-
de til Dyrkning, nævnes Ru Kulsukker (Symphytum asperum),
en høj og kraftig Plante af Rubladedes Familie; den giver store,
men magre Afgrøder og ædes kun af Svin med noget Behag; heller
ikke den har eller vil faa nogen Betydning i Norden.
Mellem de Rodfrugter, der benyttes til Kreaturfoder, maa vi først
og fremmest omtale Runkelroen eller Foderbeden, der ligesom
Sukkerroen (S. 151), Bladbeden (S. 172) og Rødbeden (S. 191) er
en Form (campestris) af Almindelig Bede (Beta vulgaris). Alm.
Bede vokser som den saakaldte Sti'and-Bede (Beta vulgaris, Va-
rieteten maritima) vildt ved vore Kyster, men er ret sjælden. Denne
Plante, der hører til Salturternes Familie, har altsaa givet Menne-
skene en Række Kulturplanter, som benyttes i forskelligt og tildels
meget vigtigt Øjemed; dens Udseende fortjener da kort Omtale. Aim.
Bede er fleraarig; den er flerstænglet, og dens lange, nedliggende
Stængler bærer Blade af to Former; de er rudedannede ved Grun-
den og lancetdannede opad Stænglen. Blomsterstanden er et langt
Aks, og Blomsterne er yderst uanselige; de smaa grønne Legemer,
sidder klyngevis opad Akset
Alle de dyrkede Former af Aim. Bede, som ovenfor er nævnte,
er gerne toaarige; faar de Lov til at vokse frem i deres andet
Leveaar, danner de kun en enkelt Stængel, og den er opret, ikke
nedliggende. Runkelroen har en mægtig Rod, der er betydelig større
end hos Sukkerroen og Rødbeden. Den dyrkes i mange Former;
de hyppigste i Norden er: »Elvelham«, der er lang og rød og har