Planteverdenen i Menneskets Tjeneste

Forfatter: C.H. Ostenfeld, A. Mentz

År: 1906

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Frem

Sider: 382

UDK: 633 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000145

Med 335 Illustrationer.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
NÆRINGSPLANTER 205 dyrket her i Norden; hos begge Arter sidder de smaa Blomsteraks i et stort (sammensat) Aks. Græssernes »Frø« (egentlig Frugter, der ofte er fast omsluttede af Avner) danner ligesom Bælgplanternes Frø en overordentlig vig- tig Handelsvare, som i meget høj Grad har været og vel endnu er gjort til Genstand for Forfalskning, hvorved der paa bedragerisk Vis er tjent man kan vel sige Formuer. Til Modarbejdelse heraf har Staterne rundt om i Verden oprettet Frøkontrolstationer, hvor Frø mod en i'inge Udgift for Handlende og Forbrugere kan blive undersøgte for Renhed og Spireevne. Som Eksempel paa, hvor store Mængder, der forbruges til Besaaning af Græsmarker, kan nævnes, at Danmark i 1900 indførte 3,206500 Kg. Kløverfrø og 6,897000 Kg. Græsfrø; Norge indførte samme Aar 278680 Kg. alene af Timo- théfrø. — Blandt andre Raafoderplanter kan nævnes Spergel (Spergula arvensis'), en enaarig Plante, der hører til Nellikefamilien, og som paa lette Jorder benyttes til Afgræsning, til Hø og til Grøngødning; den er 30—60 Cm. høj, har en skør, trind og leddet Stængel med kød- fulde Blade og giver et sundt og godt Foder. — Af Bladkaal dyrkes visse Former (Kokaal, Marvkaal, Mai'kkaal o. a.) til Kvæg- foder, men de er uden synderlig Betydning i Norden. — Endelig kan af de Foderplanter, der nu og da dukker frem, stærkt anbefa- de til Dyrkning, nævnes Ru Kulsukker (Symphytum asperum), en høj og kraftig Plante af Rubladedes Familie; den giver store, men magre Afgrøder og ædes kun af Svin med noget Behag; heller ikke den har eller vil faa nogen Betydning i Norden. Mellem de Rodfrugter, der benyttes til Kreaturfoder, maa vi først og fremmest omtale Runkelroen eller Foderbeden, der ligesom Sukkerroen (S. 151), Bladbeden (S. 172) og Rødbeden (S. 191) er en Form (campestris) af Almindelig Bede (Beta vulgaris). Alm. Bede vokser som den saakaldte Sti'and-Bede (Beta vulgaris, Va- rieteten maritima) vildt ved vore Kyster, men er ret sjælden. Denne Plante, der hører til Salturternes Familie, har altsaa givet Menne- skene en Række Kulturplanter, som benyttes i forskelligt og tildels meget vigtigt Øjemed; dens Udseende fortjener da kort Omtale. Aim. Bede er fleraarig; den er flerstænglet, og dens lange, nedliggende Stængler bærer Blade af to Former; de er rudedannede ved Grun- den og lancetdannede opad Stænglen. Blomsterstanden er et langt Aks, og Blomsterne er yderst uanselige; de smaa grønne Legemer, sidder klyngevis opad Akset Alle de dyrkede Former af Aim. Bede, som ovenfor er nævnte, er gerne toaarige; faar de Lov til at vokse frem i deres andet Leveaar, danner de kun en enkelt Stængel, og den er opret, ikke nedliggende. Runkelroen har en mægtig Rod, der er betydelig større end hos Sukkerroen og Rødbeden. Den dyrkes i mange Former; de hyppigste i Norden er: »Elvelham«, der er lang og rød og har