Planteverdenen i Menneskets Tjeneste
Forfatter: C.H. Ostenfeld, A. Mentz
År: 1906
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Frem
Sider: 382
UDK: 633 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000145
Med 335 Illustrationer.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
216
PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE
af Vand til de knuste Frø; det er en æterisk Olje, der kaldes Allyl-
sennepsolje; den er klar, stærkt lysbrydende, trækker Blærer paa
Huden og bringer Øjnene til at løbe i Vand. Det er ogsaa den,
som giver Krydderiet dets brændende Smag.
Beslægtede med Korsblomstrede er Kapersfamilien, hvortil hører
Krydderplanten Kapersbusken (Capparis spinosa, Fig. 202), en lille
tornet Busk, der lever ved Middelhavets Kyster, især i Syd-Frankrig.
»Kapers« er Plantens Blomsterknopper; de plukkes af, nogle Dage
før de vilde aabne
sig, og tørres no-
genlunde, hvorpaa
de lægges i Eddike
med nogen Tilsæt-
ning af Salt. Luk-
ker man en Kapers
op, kan man stu-
dere Blomstens
Bygning: der er 8
Blomsterblade, som
sidder parvis over-
for hinanden, man-
ge Støvdragere og
en stilket Frugt-
knude.
Kapers indføres
mest fra Frankrig
og forhandles oftest
i tillukkede Glas
nedsyltet i Eddike,
undertiden ogsaa i
løs Vægt; de bru-
ges kun som et fi-
nere Krydderi, især
til Saucer, og har
en egen forfrisken-
de Smag.
Fig. 202. Gren af Kapersbusken med Blomst og Knopper Krydderi, dei
(Efter Bailion). hos os ikke er me-
get benyttet, er
Safran; det anvendes derimod noget i Medicinen samt som Farve-
middel, navnlig til Konditorsager og Bagværk og kan paa Grund af
sidstnævnte Anvendelse fortjene at nævnes her. Navnet Safran og
Tillægsordet »safrangult« er velkendte; men derimod er det ikke
saa kendt, at Safran er Arrene (Støvfangene) af den saa almindelig
yndede Krokus, ganske vist af en særlig Form af Krokus (Crocus
sativus, var. autumnalis), der blomstrer om Efteraaret, og som sjæl-
dent dyrkes her til Lands. Blomsterne er violette og indeholder en