Planteverdenen i Menneskets Tjeneste
Forfatter: C.H. Ostenfeld, A. Mentz
År: 1906
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Frem
Sider: 382
UDK: 633 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000145
Med 335 Illustrationer.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
220
PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE
maa vi, for ikke at fortabe os
Fig. 206. Tngefærplante; B Blomst, C Del af
Blomsten, D Tværsnit af Frugt. (A, ca. 1/7
nat. Starr.). (Efter Berg & Schmidt).
ten, en lille Nød, ikke bliver udviklet, da den giver Humlen en
ubehagelig Smag. Det virksomme Stof, Lup ulin, indeholdes i de
smaa gule Kirtelhaar, men desuden findes der i Humle Garvestoffer,
Harpiks og æterisk Olje. Alle disse Stoffer virker paa hver sin
Maade paa Øllet, giver det krydret-bitter Smag, gør det mere hold-
bart og udfælder Æggehvidestoffer, der vilde gøre det uklart.
Humlen høstes i August—September, da er »Humlekopperne«
(Hunblomsterstandene) tjenlige; de er da klæbrige at føle paa og
maa tørres. Forsendelsen sker oftest i stærk sammenpresset Tilstand
i store Jærncylindre. Der gaar mange forskellige Slags Humle i Han-
delen; den bedste Humle faas fra Bøhmen og Bayern.
Vi forlader nu de mere hjemlige Egne og gaar til Troperne.
It i Krydderplanter, nøjes med
at omtale de allervigtigste lidt
udførligt og saa nævne nogle
af de andre ganske kort. Og-
saa her tager vi Planterne
efter deres naturlige Slægt-
skab.
Ingefærfamilien (Zingibe-
raceae) bestaar af urteagtige
Planter med tykke, mere eller
mindre knoldformede Rod-
stokke og ranke, bladrige
Skud, der ligner vort Tag-
rør (Phragmites') temmelig
meget; Blomsterne sidder ofte
paa særegne Skud, der ingen
rigtige Blade bærer. En stor
Mængde af disse Planter, der
alle hører Tropernes Skove
til, indeholder skarpe, æteri-
ske Oljer og benyttes som
Krydderier eller som Læge-
planter. Den mest kendte af
dem alle er Ingefærplan-
ten (Zingiber officinale, Fig.
206), der stammer fra det
sydlige Asien, men ikke ken-
des vildtvoksende. »Ingefær«
er Plantens tørrede Rodstokke,
oflest befriede for Barklaget. Rodstokken er afdelt i »Led«, og ofte
haandformet grenet, og Handelsvaren bestaar gerne af et Par Led,
undertiden ogsaa tvegrenet.
Ingefær er en gammel Kulturplante i Indien, hvor den havde
Navn i Sanskritsproget, og har fundet Vej vesterud allerede i den