Planteverdenen i Menneskets Tjeneste

Forfatter: C.H. Ostenfeld, A. Mentz

År: 1906

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Frem

Sider: 382

UDK: 633 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000145

Med 335 Illustrationer.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
220 PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE maa vi, for ikke at fortabe os Fig. 206. Tngefærplante; B Blomst, C Del af Blomsten, D Tværsnit af Frugt. (A, ca. 1/7 nat. Starr.). (Efter Berg & Schmidt). ten, en lille Nød, ikke bliver udviklet, da den giver Humlen en ubehagelig Smag. Det virksomme Stof, Lup ulin, indeholdes i de smaa gule Kirtelhaar, men desuden findes der i Humle Garvestoffer, Harpiks og æterisk Olje. Alle disse Stoffer virker paa hver sin Maade paa Øllet, giver det krydret-bitter Smag, gør det mere hold- bart og udfælder Æggehvidestoffer, der vilde gøre det uklart. Humlen høstes i August—September, da er »Humlekopperne« (Hunblomsterstandene) tjenlige; de er da klæbrige at føle paa og maa tørres. Forsendelsen sker oftest i stærk sammenpresset Tilstand i store Jærncylindre. Der gaar mange forskellige Slags Humle i Han- delen; den bedste Humle faas fra Bøhmen og Bayern. Vi forlader nu de mere hjemlige Egne og gaar til Troperne. It i Krydderplanter, nøjes med at omtale de allervigtigste lidt udførligt og saa nævne nogle af de andre ganske kort. Og- saa her tager vi Planterne efter deres naturlige Slægt- skab. Ingefærfamilien (Zingibe- raceae) bestaar af urteagtige Planter med tykke, mere eller mindre knoldformede Rod- stokke og ranke, bladrige Skud, der ligner vort Tag- rør (Phragmites') temmelig meget; Blomsterne sidder ofte paa særegne Skud, der ingen rigtige Blade bærer. En stor Mængde af disse Planter, der alle hører Tropernes Skove til, indeholder skarpe, æteri- ske Oljer og benyttes som Krydderier eller som Læge- planter. Den mest kendte af dem alle er Ingefærplan- ten (Zingiber officinale, Fig. 206), der stammer fra det sydlige Asien, men ikke ken- des vildtvoksende. »Ingefær« er Plantens tørrede Rodstokke, oflest befriede for Barklaget. Rodstokken er afdelt i »Led«, og ofte haandformet grenet, og Handelsvaren bestaar gerne af et Par Led, undertiden ogsaa tvegrenet. Ingefær er en gammel Kulturplante i Indien, hvor den havde Navn i Sanskritsproget, og har fundet Vej vesterud allerede i den