Planteverdenen i Menneskets Tjeneste
Forfatter: C.H. Ostenfeld, A. Mentz
År: 1906
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Frem
Sider: 382
UDK: 633 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000145
Med 335 Illustrationer.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
NYDELSESPLANTER
219
end nu til Dags, hvor den meste Humle indføres. Saa tidligt som
i det trettende Aarh. har man hos os begyndt at benytte Humle,
og noget senere omtales Humledyrkningen allerede i Lovene; der
blev gjort mange Anstrengelser for at fremme Dyrkningen, og i Sve-
rige gik man endog 1699 saa vidt, at Indførsel af fremmed Humle
var forbudt. Nærmere op mod vor Tid, da Brændevinsbrændingen
ude i Landel fik Ølbrygningen til at gaa tilbage, mindskedes Humle-
dyrkningen stærkt og er siden da ikke gaaet frem igen; vore Bryg-
gerier foretrækker den gode og ensartede Vare, som de kan faa fra
Udlandet. Der er imidlertid ingen Tvivl om, at vi her i Danmark
kunde drive en meget større Humleavl, og i de seneste Aar er der
ogsaa Interesser oppe for at forbedre og udvide Dyrkningen, hvis
Hjemsted især er paa Fyen. Man
regner, at godt og vel 200 Hek-
tar i Danmark er beplantet med
Humle, og at Middelhøsten pr.
Hektar er c. 1300 Kg. Indførse-
len var i Aar 1900 over 570,000
Kilogr.
Humlen er vildtvoksende i
Nord- og Mellem-Europa og naar
i Skandinavien næsten til Polar-
kredsen. Hos os er den hyppig
i de frodige Egne af Landet i
fugtige, muldede Skove og ved
Gærder. Man benytter imidler-
tid ikke vildtvoksende Planter,
da der af en saa gammel Kul-
turplante selvfølgelig findes Kul-
turracer, der giver bedre Udbytte
end de vilde Planter. — Humle-
planten er cn fleraarig slyngende
Urt med modsalte, haandlappede
Blade; hele Planten er ru at
føle paa. Den holdes oppe af lange Stænger, der giver en Humle-
have et meget ejendommeligt Udseende (se Fig. 205). Nogle Indi-
vider bærer udelukkende Hanblomster, og disse dyrkes ikke, ja
man søger endog at udrydde vilde Hanplanter i Nærheden af Humle-
haver, da Frugtsætning ikke er god for Handelsvaren. Hunplanterne
bærer i Hjørnerne af Bladene en Mængde Blomsterstande, der mod
Frugtmodningstiden ligner smaa bleggrønne Kogler. En saadan
Kogle bestaar af en hel Del taglagte Højblade, der hver ved sin
indvendige Sides Grund støtter og omslutter den lille, meget uanse-
lige Hunblomst. Hele Blomsterstanden, især dog Hunblomsten selv,
er bedækket med nogle smaa gule Kirtelhaar, som bliver talrigere,
efterhaanden som Højbladene vokser og Frugterne skulde udvikles.
Som lige nævnt, sørger man dog i Almindelighed for at selve Frug-