Planteverdenen i Menneskets Tjeneste

Forfatter: C.H. Ostenfeld, A. Mentz

År: 1906

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Frem

Sider: 382

UDK: 633 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000145

Med 335 Illustrationer.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
NYDELSESPLANTER 219 end nu til Dags, hvor den meste Humle indføres. Saa tidligt som i det trettende Aarh. har man hos os begyndt at benytte Humle, og noget senere omtales Humledyrkningen allerede i Lovene; der blev gjort mange Anstrengelser for at fremme Dyrkningen, og i Sve- rige gik man endog 1699 saa vidt, at Indførsel af fremmed Humle var forbudt. Nærmere op mod vor Tid, da Brændevinsbrændingen ude i Landel fik Ølbrygningen til at gaa tilbage, mindskedes Humle- dyrkningen stærkt og er siden da ikke gaaet frem igen; vore Bryg- gerier foretrækker den gode og ensartede Vare, som de kan faa fra Udlandet. Der er imidlertid ingen Tvivl om, at vi her i Danmark kunde drive en meget større Humleavl, og i de seneste Aar er der ogsaa Interesser oppe for at forbedre og udvide Dyrkningen, hvis Hjemsted især er paa Fyen. Man regner, at godt og vel 200 Hek- tar i Danmark er beplantet med Humle, og at Middelhøsten pr. Hektar er c. 1300 Kg. Indførse- len var i Aar 1900 over 570,000 Kilogr. Humlen er vildtvoksende i Nord- og Mellem-Europa og naar i Skandinavien næsten til Polar- kredsen. Hos os er den hyppig i de frodige Egne af Landet i fugtige, muldede Skove og ved Gærder. Man benytter imidler- tid ikke vildtvoksende Planter, da der af en saa gammel Kul- turplante selvfølgelig findes Kul- turracer, der giver bedre Udbytte end de vilde Planter. — Humle- planten er cn fleraarig slyngende Urt med modsalte, haandlappede Blade; hele Planten er ru at føle paa. Den holdes oppe af lange Stænger, der giver en Humle- have et meget ejendommeligt Udseende (se Fig. 205). Nogle Indi- vider bærer udelukkende Hanblomster, og disse dyrkes ikke, ja man søger endog at udrydde vilde Hanplanter i Nærheden af Humle- haver, da Frugtsætning ikke er god for Handelsvaren. Hunplanterne bærer i Hjørnerne af Bladene en Mængde Blomsterstande, der mod Frugtmodningstiden ligner smaa bleggrønne Kogler. En saadan Kogle bestaar af en hel Del taglagte Højblade, der hver ved sin indvendige Sides Grund støtter og omslutter den lille, meget uanse- lige Hunblomst. Hele Blomsterstanden, især dog Hunblomsten selv, er bedækket med nogle smaa gule Kirtelhaar, som bliver talrigere, efterhaanden som Højbladene vokser og Frugterne skulde udvikles. Som lige nævnt, sørger man dog i Almindelighed for at selve Frug-