Planteverdenen i Menneskets Tjeneste

Forfatter: C.H. Ostenfeld, A. Mentz

År: 1906

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Frem

Sider: 382

UDK: 633 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000145

Med 335 Illustrationer.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
226 PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE sidste antager man, at Navnet Malabarkysten stammer (»bar« bety- der paa arabisk »Kyst«). Til Europa kom Brugen af Peberet med Alexander den store, som bragte det med tilbage fra sit store indi- ske Togt. Det omtales som Krydderi af de gamle Forfattere Theo- frast, Dioscorides og Plinius. af hvilke den sidste nævner sort, hvid og lang Peber og Priserne paa dem. I Modsætning til mange andre Kulturplanter hævdede Peberet sig som et særdeles yndet Krydderi igennem hele Middelalderen, og Republiken Venedig skyldte Peberhandelen sin enorme Rigdom og derigennem sin Herskermagt paa Havet. Da Søvejen til Indien blev opdaget og det røde Hav ikke længere var den eneste Vej, ad hvilken man kunde skaffe sig Peber og andre indiske Produkter, mistede Venedig sin Betydning, og Portugisere og Hollændere fik Verdenshandelen i (deres Hænder, indtil deres Tur til at blive sat i anden Række kom, da England blev Herre over Indien. — Peberet gaar mest i Handelen i pulveriseret Tilstand I og er udsat for mangfoldige Forfalskninger, dels ved Tilsætning af fremmede Stoffer og dels paa anden Maa- > de; derimod er den hele Peber sjældnere forfalsket. De vigtigste Dyrkningsomraader er Sunda-Øerne og Bag- indien, men ogsaa i Vestindien kultiveres Planten, og | den vil uden Tvivl brede sig til alle tropiske Lande. ; Til Danmark indførtes i 1901 over 127,000 Kg. og til Norge over 95,000 Kg. Foruden det egentlige Peber anvendes i ringe Grad de ganske unge Frugtstande af Lang Peber (Piper longum, Fig. 212, og P. officinarurn), som har hjemme epaa Sunda-Øerne og Filippinerne og dyrkes der og i In- dien. Den hele tørrede Frugtstand, der er 4—6 Cm. lang, benyttes som Krydderi. Med Navnet Neger-Peber eller Guinea-Peber Fig.212. Lang betegner man Frugterne af et vestafrikansk Træ (Xylo- Peber, 3/4 nat. pia aethiopied), der hører til den S. 132—133 omtalte lorue- Famjiie Anonacéerne; de er af stor Betydning i Afrika, (Efter Dujar- men benyttes kun sjældent i Europa. Navnet »Peber- din-Beaumetz). kysten« skal afledes heraf, ikke af det rigtige Peber. — En anden Art af samme Slægt, Burro-Peber (X. lon- gifolia) tjener som Krydderi i sin Hjemstavn, Guyana og Nord-Bra- silien. — Endnu en Anonacé maa nævnes som Krydderplante, det er Monodora mgristica, hvis Frø gaar under Navnene Jamaica- Muskat, Muscades de Calabash eller Macisbønner. Det er et Træ, som har hjemme i Vest-Afrika, men tidlig overførtes med Slaveskibe til Vestindien; det bærer smukke, tretallige Blomster og runde, appelsin-store Frugter, der indeholder en Mængde Frø, som benyttes som Surrogat for Muskat. — Den ægte Muskat faas der- imod af Muskatnødtræet (Mgristica fragrans, Fig. 213), der dyrkes paa Sundaøerne og Molukkerne (Øen Banda), og sikkerlig har Hjem-