Planteverdenen i Menneskets Tjeneste

nydelsesplanter 227 stavn dér, men ikke kendes i vildtvoksende Tilstand. Adskillige andre My ristica-Arter, hvoraf flere benyttes som Krydderier, lever vildt dér og paa Ny-Guinea, og hele Muskatfamilien har i denne Del af Verden sin rigeste Udvikling; den er nær be- slægtet med Anonacéerne og Lavrbærfamilien. Mu- skatnødtræet er et lavt Træ (indtil ca. 10 Meter) med stedsegrønne Blade; det er tvebo, og Hantræerne, der bærer Blomster i Klaser, er gerne højere end Hun- træerne; disses Blomster sidder enlige i Bladhjør- nerne. Frugten er et gul- ligt, ferskenlignende Bær, der ved Modenheden spal- ter sig i to Halvdele, hvor- Fig. 213. Gren med Frugt af Muskatnødlræet, */4 nat. Starr. (Efter Baillon). ved det enlige, dueæg-store Frø kommer til Syne. Omkring Frøet (Fig. 214) sidder et fliget, rødt Organ, en Frøkappe, der ved Tørring bliver gulrød eller brunrød; det er den saakaldte Muskatblomme, hvis Navn skyldes den tidligere, fejlagtige Tro, at det var en Blomst (Blomme paa Gammeldansk og Norsk); den kaldes ogsaa Macis. Selve Frøet er omgivet af en ret haard Frøskal, der efter at Frøet er tørret over en sagte Ild, knuses med Trækøller, saaledes at Frø- kærnen, Muskatnødden, bliver fri. De i Handelen gaaendc Mu- skatnødder er gerne udvendig hvidlig-mele- de, hvilket skyldes Re- ster af Kalk; de bliver nemlig dyppede i Kalk dels for at ødelægge Spireevnen, dels for at beskyttes mod Insekt- angreb. Saavel Muskat- blommen som Muskat- nødden indeholder en æterisk Olje, der giver dem en aromatisk Lugt og en skarp, brænden- de Smag. Skærer man en Muskatnød igennem, bemærker man, at den har en underlig, mar- Fig. 214. Muskat-Frø med Frøkappe, helt og i Læng- desnit, hvorved ses den marmorede Frøkærne inden- for Frøskallens haarde Lag; nat. Størr. (Efter Baillon). moreret Bygning, idet Frøskallens indre tynde Lag ligesom er groet ind i Kærnen i Bugter og Folder, og kun her er den æteriske Olje