Planteverdenen i Menneskets Tjeneste

Forfatter: C.H. Ostenfeld, A. Mentz

År: 1906

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Frem

Sider: 382

UDK: 633 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000145

Med 335 Illustrationer.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
INDLEDNING 23 Mellemform med endnu heldigere Egenskaber kan ventes dannet. Faa Dage efter Bestøvningen fjernes Poserne helt. En i Havebruget overordentlig stærkt anvendt Forædlingsmetode, der imidlertid sker ad rent ukønnet, vegetativ Vej er Podning, Oku- lation og beslægtede Metoder. Begge de nævnte Fremgangsmaader var kendte af Oldtidens Grækere og Romere saavel som af Fønicierne, men Kunsten synes at være gaaet tabt i Middelalderen og først genindføi't og videre udviklet fra Slutningen af det 17. Aarh. Disse Former for Forædling benyttes især overfor træagtige Planter, Frugt- træer, Roser, Prydbuske o. s. v., og kan kun gennemføres mellem nærbeslægtede Arter, Varieteter eller Racer; den »ædle« Plantedel, Fig. 9. Okulation. (Efter Marchand). Fig. 10. Spaltpodning. (Efter Marchand). »Ædelriset«, der maa tages af fuldkomne Individer, ønskes videre forædlet ved at overføres paa en Grundstamme, en »Vildling« der siges at tjene som Underlag, t. Eks. en Race Pære paa Kvædetræ. Ved Podning indsættes det afskaarne Ædelris paa Grundstammen paa forskellig Vis; blandt Former for Podning kan nævnes den i Fig. 10. fremstillede Spaltpodning. Ved Okulation indsættes blot en Knop af Ædelriset med en tilhørende lille Del af Barken under Barken af Grundstammen; denne Metode, som regnes for den mest fuldkomne af de vegetative Forædlingsmaader (den medfører kun et lille Saar), ses i Fig. 9. Til Slutning paa disse meget kortfattede Bemærkninger om For