Planteverdenen i Menneskets Tjeneste

Forfatter: C.H. Ostenfeld, A. Mentz

År: 1906

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Frem

Sider: 382

UDK: 633 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000145

Med 335 Illustrationer.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
NYDELSESPLANTER 257 tygningen bevirker, at Indianerne kan udholde meget strengt Ar- bejde i længere Tid og næsten uden Føde og dog føle sig vel til Mode og oplivede, og at Reaktionen, der kommer bag efter, indfinder sig meget langsommere end ved andre stimulerende Midler. Der forbruges en stor Mængde Kokablade i Syd-Amerika; den aarlige Produktion anslaas til ca. 15 Mill. Kg. Kokatygningen var allerede kendt ved Spaniernes Ankomst til Peru; der fandtes store Plantager, og Befolkningen ærede Kokabusken som en Gave fra Solguden. Tilbage staar endnu af de Nydelsesmidler, der nærmest hører til denne Gruppe, et af de vigtigste, nemlig Opium. Da vi imid- lertid kommer ind paa Behandlingen af dette Stof under Lægeplan- ter, opsætter vi den nærmere Redegørelse for dets Anvendelse som Røgemiddel til da. 4. PLANTER, SOM BENYTTES TIL FREMSTILLING AF GÆREDE DRIKKE. Paa mange forskellige Punkter i hele vor Fremstilling af Næ- ringsplanterne har vi nævnt, at saa en, saa en anden Næringsplante tillige anvendes til Tilvirkning af 01, af Brændevin, af Arrak eller af Frugtvin, altsaa til Fremstilling af gærede Drikke; men vi har ikke omtalt dette nærmere, da gærede Drikke snarere maa regnes for Nydelsesmidler end som Næringsmidler, selv om adskillige af dem har en ikke ubetydelig Næringsværdi. Der er endnu én Plante, hvis Frugter spiller den største Rolle i denne Henseende, og som vi derfor vil fortælle om paa delte Sted, forinden vi omtaler de gærede Drikke selv og deres Fremstillings- maade; denne Plante er Vinranken (Vi7zs). Med dette Navn be- tegner man først og fremmest den ægte Vinranke (Vitis vinifera, Fig. 240), men dernæst ogsaa andre Arter, saavel nogle den ægte Vinranke nærstaaende europæiske og asiatiske Former (Vifts silvestris og V. Rumphii) som talrige nordamerikanske (V. labrusca, F. riparia V. æstivalis, V. montana, V. cinerea o. fl.). Disse andre Arter dyrkes ogsaa; nogle af dem leverer selv brugbare Kulturformer, andre tje- ner som Moderplanter, paa hvilke den ægte Vinrankes Skud podes, og endelig frembringer man ved Krydsninger mellem disse Former og den ægte nye Kultursorter, der besidder begge Parters gode Egenskaber. Fælles for alle disse Vinranker, der hører til en lille Plantefamilie, Ampelidaceæ (Vitaceæ), hvorhen ogsaa Vild Vin (Am- pelopsis quinquefolia) regnes, er, at det er klatrende Planter med spredtstaaende, indskaarne Blade, grenede Klatretraade og uanselige, grønne Blomster i rigtblomstrede Stande. Vinranker vokser i vild Tilstand i aabne Skove eller i Skovkanter, hvor de klatrer op ad Skovtræerne, ofte 10—20 Meter til Vejrs. Stænglerne forveder og bliver til Stammer, der kan naa en Arms Tykkelse eller mere; fra disse Stammer eller deres Grene skyder de unge Skud og Blade ud hvert Foraar, thi Vinrankerne er løvfældende. Frugterne, Vin- 33