Planteverdenen i Menneskets Tjeneste
Forfatter: C.H. Ostenfeld, A. Mentz
År: 1906
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Frem
Sider: 382
UDK: 633 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000145
Med 335 Illustrationer.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
NYDELSESPLANTER 257
tygningen bevirker, at Indianerne kan udholde meget strengt Ar-
bejde i længere Tid og næsten uden Føde og dog føle sig vel til
Mode og oplivede, og at Reaktionen, der kommer bag efter, indfinder
sig meget langsommere end ved andre stimulerende Midler. Der
forbruges en stor Mængde Kokablade i Syd-Amerika; den aarlige
Produktion anslaas til ca. 15 Mill. Kg. Kokatygningen var allerede
kendt ved Spaniernes Ankomst til Peru; der fandtes store Plantager,
og Befolkningen ærede Kokabusken som en Gave fra Solguden.
Tilbage staar endnu af de Nydelsesmidler, der nærmest hører
til denne Gruppe, et af de vigtigste, nemlig Opium. Da vi imid-
lertid kommer ind paa Behandlingen af dette Stof under Lægeplan-
ter, opsætter vi den nærmere Redegørelse for dets Anvendelse som
Røgemiddel til da.
4. PLANTER, SOM BENYTTES TIL FREMSTILLING AF
GÆREDE DRIKKE.
Paa mange forskellige Punkter i hele vor Fremstilling af Næ-
ringsplanterne har vi nævnt, at saa en, saa en anden Næringsplante
tillige anvendes til Tilvirkning af 01, af Brændevin, af Arrak eller
af Frugtvin, altsaa til Fremstilling af gærede Drikke; men vi har
ikke omtalt dette nærmere, da gærede Drikke snarere maa regnes
for Nydelsesmidler end som Næringsmidler, selv om adskillige af
dem har en ikke ubetydelig Næringsværdi.
Der er endnu én Plante, hvis Frugter spiller den største Rolle
i denne Henseende, og som vi derfor vil fortælle om paa delte Sted,
forinden vi omtaler de gærede Drikke selv og deres Fremstillings-
maade; denne Plante er Vinranken (Vi7zs). Med dette Navn be-
tegner man først og fremmest den ægte Vinranke (Vitis vinifera,
Fig. 240), men dernæst ogsaa andre Arter, saavel nogle den ægte
Vinranke nærstaaende europæiske og asiatiske Former (Vifts silvestris
og V. Rumphii) som talrige nordamerikanske (V. labrusca, F. riparia
V. æstivalis, V. montana, V. cinerea o. fl.). Disse andre Arter dyrkes
ogsaa; nogle af dem leverer selv brugbare Kulturformer, andre tje-
ner som Moderplanter, paa hvilke den ægte Vinrankes Skud podes,
og endelig frembringer man ved Krydsninger mellem disse Former
og den ægte nye Kultursorter, der besidder begge Parters gode
Egenskaber. Fælles for alle disse Vinranker, der hører til en lille
Plantefamilie, Ampelidaceæ (Vitaceæ), hvorhen ogsaa Vild Vin (Am-
pelopsis quinquefolia) regnes, er, at det er klatrende Planter med
spredtstaaende, indskaarne Blade, grenede Klatretraade og uanselige,
grønne Blomster i rigtblomstrede Stande. Vinranker vokser i
vild Tilstand i aabne Skove eller i Skovkanter, hvor de klatrer op
ad Skovtræerne, ofte 10—20 Meter til Vejrs. Stænglerne forveder
og bliver til Stammer, der kan naa en Arms Tykkelse eller mere;
fra disse Stammer eller deres Grene skyder de unge Skud og Blade
ud hvert Foraar, thi Vinrankerne er løvfældende. Frugterne, Vin-
33