Planteverdenen i Menneskets Tjeneste

258 PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE druer, er runde eller lidt aflange Bær af grøn, gul eller blaasort Farve; de indeholder 1—4 haarde Frø. Vinrankens Dyrkning gaar tilbage til de semitiske Folks ældste Tid; den omtales i det gamle Testamente, hvor jo bl. a. fortælles, at Noah plantede Vin paa Ararat, endvidere kan den spores 3—4000 Aar før vor Tidsregning hos de gamle Ægyptere. I den klassiske Oldtid hører man ofte Fig. 240. Vinranke med Blomst og Frugt, 1/4 nal. Slørr. (Efter Baillon). om den saavel hos Grækere som hos Ro- mere. Uden Tvivl er dens Dyrkning først begyndt i Egnene Syd for del sorte og det kaspiske Hav (Armeni- en o. s. v.) og er der- fra vandret baade mod Øst og Vest, navnlig mod Vest til Lille-Asien, Syrien og Palæstina, derfra til Grækenland og Italien og videre til Frankrig, hvor der al- lerede i de første Aar- hundreder af vor Tids- regning var megen Vin- avl. Senere er dens Dyrkningsomraade ble- vet videre og videre; Nordgrænsen i Europa er nu omkring 52° n. Br. (Magdeburg) for egentlig Avl i det store; men saa langt Nord paa som til ca. 610 n. Br. (Sognefjord i Norge) kan den modne sine Druer i gode Somre; desuden dyrkes den ret hyppig under Glas i Væksthuse. Sydgræn- sen ligger omkring 27° n. Br. (i Ægypten). Vinranken kan saaledes ikke trives i Troperne; dens Hjemstavn er de varmt tempererede Egne (Somrens Middeltemperatur ikke under 20° G.). Foruden i Europa og Afrikas og Asiens Middelhavslande er der en ikke ube- tydelig Vinavl i Syd-Afrika, i Amerika og i den nyeste Tid nogen i Australien; i Asien vilde Dyrkningen sikkert være meget mere udbredt, hvis ikke Islam forbød Vindrikning, et Forbud, som Mu- hamedanerne i en forbavsende Grad overholder. Hvorvidt den ægte Vinranke nogetsteds er egentlig vildtvoksende,