Planteverdenen i Menneskets Tjeneste

NYDELSESPLANTER 259 er noget tvivlsomt; nogle Forskere paastaar, at der i Armenien og Nabolande i Skovene vokser en ægte Vinranke, der absolut maa be- tragtes som oprindelig og ikke forvildet. Andre mener, at den ægte Vinrankes vilde Form er den i Middelhavsomraadet og det sydlige Mellem-Europa (Rhinegnene, Donaudalen) levende vilde Vinranke (V. silvestris), og at den ægte Vinranke skulde være fremkommet af den ved Kultur saavel i Europa som i Levanten; herpaa tyder, at der er fundet Frø af Vindruer i Schweiz’ Pælebygninger og i Tuflag i Syd-Frankrig, stammende i det mindste fra Stenalderen. En Afgø- relse af dette Spørgsmaal er ikke let og vil maaske aldrig lykkes. Der er nu til Dags i Europa mere end 1000 forskellige Kultursorter under Dyrkning; nogle er opstaaede ved Udvalg, andre ved Kryds- Fig. 241. Vinbjærge i Champagne; Vindruerne høsles. (Efter C. C. Christensen). ning, og det er højst sandsynligt, at saavel asiatiske Former som den vilde Vinranke har hjulpet til ved Fremelskningen af nye Sorter. De formeres udelukkende ved Stiklinger. Vinavlen i Mellem-Europa sker udelukkende paa saakaldte Vin- bjærge (Fig. 241), Skraaninger, der gerne vender mod Syd. Efter en grundig Behandling af Jorden, hvorved Skraaningen gøres jævn, (ofte i Terrasser), Stenene bortskaffes, Ukrudtet ødelægges og Gød- ning tilsættes, plantes Vinranke-Stiklingerne i Rækker med Mellem- rum. Efterhaanden som de vokser til, bindes Skuddene til 1—2 Meter høje Stænger og beskæres ret stærkt, saaledes at de ikke naar over Stængerne; dette gøres, bl. a. fordi der er mere Varme nær Jorden. De mellemeuropæiske Vinbjærge er derfor landskabeligt set