Planteverdenen i Menneskets Tjeneste

Forfatter: C.H. Ostenfeld, A. Mentz

År: 1906

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Frem

Sider: 382

UDK: 633 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000145

Med 335 Illustrationer.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
262 planteverdenen t menneskets tjeneste Til Danmark indførtes i 1902 lidt over 2 Mill. Kg. og til Norge 1,1 Mill. Kg. Rosiner. Vindyrkningen i Kalifornien (Fig. 244) ligner den europæiske i meget, og det er ogsaa den ægte Vinranke, der dyrkes dér. Ander- ledes er det i Nord-Amerika Øst for Klippebjærgene; den Vinavl, der drives dér, er hovedsagelig bygget paa de oprindelig vildtvoks- ende nordamerikanske Arter, som man har dyrket og forbedret paa forskellig Maade. Vinavlen dér er gammel, naar man regner fra Spaniernes Opdagelse af Amerika, thi man ved, at der allerede i 1564 produceredes Vin i Florida. Glemmes maa dog ikke, at de Fig. 244. Kalifornisk Vinhave i sit 1. Aar. (Efter United States’ Yearbook, 1902). gamle Islændere, der opdagede Nord-Amerika paa deres Togt fra Grønland, kaldte det »Vinland«, saa allerede de har haft Øjnene aabne for de vilde Druers Værdi. De amerikanske Vinranker er i forrige Aarh. komne til at spille en uventet stor Rolle i Europa. Som alle Kulturplanter har Vin- ranken mange Fjender, baade Snyltedyr og Snyltesvampe. I Fyrrerne bredte en Epidemi af en skimmellignende Snyltesvamp, Oidium Tu- ckeri, sig over Vinbjærgene og Vinhaverne; den overtrak Blade og Blomster med et hvidt Skimmellag og gjorde betydelig Skade. Imid- lertid svækkedes dens Angreb af sig selv, og ved Hjælp af forskel- lige Desinfektionsmidler fik man godt og vel Bugt med den. Men