Planteverdenen i Menneskets Tjeneste

NYDELSESPLANTER 265 Pomraard o. s. v. De Lande i Europa, der avler mest Vin, er føl- gende: Frankrig (i 1901 produceredes 1523 Mill. Gallons*), Italien (1014 Mill.), Spanien (520 Mill.), Portugal (156 Mill.), Østerrig (116 Mill.), Rumænien (87 Mill.), Rusland Mill.), Bulgarien (74 Mill.), Tyskland (61 Mill.), Tyrkiet (50 Mill.), Grækenland (32V4 Mill.), Schweiz (313/4 Mill.) og Serbien (233/4 Mill.). Af andre vin- avlende Lande fortjener at nævnes: Algier, Madeira og de kanariske Øer, Chile (85 Mill. Gallons), Argentina (55x/2 Mill ) og de Forenede Stater i Nord Amerika (29’/2 Mill.). Til Danmark indførtes i 1902 ca. 4 Mill. Liter (= ca. lx/10 Mill. Gallons) og til Norge ca. 5 Mill. Liter. Druevin eller, som man i daglig Tale altid siger, Vin er Menne- skenes kosteligste Nydelsesdrik; den virker oplivende og stimule- rende og gør Sindet glad og tilfreds — vel at mærke, naar den ikke nydes til Overmaal. Ingen af de andre gærede Drikke, som menneskeligt Snille har fundet paa at lave, kan taale at sammen- lignes med den, men som Surrogater eller Stedfortrædere for den har de deres store Betydning. Nærmest op til Vin i Henseende til Fremstillingsmaade og Smag kommer de saakaldte Frugtvine, d. v. s. Vine, fremstillede ved Gæring af andre saftige Frugter end Druer. De adskiller sig fra Druevin ved at indeholde Æble- eller Citronsyre i Stedet for Vinsyre. Fremstillingsmaaden er omtrent den samme som for Druevinens Vedkommende, menTekniken er endnu langt tilbage; uden Tvivl vil man i Fremtiden kunne naa meget videre, saaledes at man kan skabe et virkeligt velsmagende Produkt; der er dog endnu langt, inden dette Maal naas, om end de seneste Ti- der tydelig viser store Fremskridt. I vort Afsnit om Næringsplanter med saftige Frugter blev der nævnt adskillige Planter, som foruden deres øvrige Anvendelse benyttes til Fremstilling af Frugtvin, nem- lig: Ribs og Solbær (S. 91), Stikkelsbær (92), Kirsebær (93), Slaa- en (95), Æbler (99), Pærer (100), Kvæder (101), Ananas (113), Ba- nan (117) og Daddel (131); naturligvis er der mange flere. Ogsaa af andre sukkerholdige Plantedele kan der ved Gæring faas Vin; saaledes omtalte vi under Sukkerplanter (S. 155) Palmevin, frem- stillet af Sukkerpalmens gærede Saft. Fælles for Druevin og Frugtvin er, at den Gærsvamp, der for- aarsager Sukkerets Omdannelse, findes paa Frugterne selv; den foretager et Kredsløb i Naturen, idet den om Efteraaret med de aflaldne modne Frugter føres ned i Jorden, hvor den bliver Vinte- ren over for næste Aar atter at føres op paa nye Frugter. Dette Kredsløb er bleven paavist af den danske Botaniker Emil C hr. Hansen, hvis Undersøgelser over Gærsvampe har været banebry- dende baade i rent videnskabelig Retning og for Ølbrygningens Tek- nik. Vi vil her nævne et Par Ord om, hvordan disse nu saa ofte nævnte Gærsvampe ser ud og om deres Levevis. *) 27 Gallons = 100 Liter. . Planteverdenen i Menneskets Tj“neste 34