Planteverdenen i Menneskets Tjeneste
Forfatter: C.H. Ostenfeld, A. Mentz
År: 1906
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Frem
Sider: 382
UDK: 633 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000145
Med 335 Illustrationer.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
266
PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE
Gærsvampe (S acc ha ro my ces- Arter) er mikroskopiske Svampe,
hvis Celler har en rundagtig eller aflang Form; den største Længde,
de under sædvanlige Forhold naar, er knap x/ioo Mm.; de kan der-
for ikke iagttages med det blotte Øje, med mindre de optræder i
stor Masse, saaledes som Tilfældet er med Gær. Tager man en
lille bitte Smule Gær og lægger i en Vanddraabe under et Mikro-
skop, vil man se Myriader af disse smaa Væsner. Man vil da lægge
Mærke til, at Cellerne ligger enkeltvis eller faa sammen, og i sidste
Tilfælde er de ikke lige store; dette hænger sammen med deres
Formeringsmaade, som foregaar ved »Knopskydning«, d. v. s. der
dannes paa en Celle en lille Udposning, som vokser sig større og
større, til den næsten naar Modercellens Størrelse; hvis den straks
da løsrives, bliver alle Celler enlige; hvis den derimod i nogen Tid
a b
Fig. 246. [Ølgærsvamp, meget stærkt forstørr. a, Undergær, b, Overgær.
(Efter Meyers Vareleksikon).
bliver siddende fast paa Modercellen, opstaar perlesnorformede korte
Kæder ved gentagen Nydannelse af Døtreceller. Det første er Til-
fældet med den Form, der kaldes Undergær (Fig. 246 a), det
andet med O vergær (Fig. 246 b), og dette staar i Forbindelse med
Formeringshastigheden, der er størst for Overgærs Vedkommende.
En saadan Adskillelse mellem to Grupper er mest udpræget hos
Ølgærsvampen (S. cerevisiae), den Gærsvamp, der benyttes ved
Øltilvirkningen, mindre hos Vingærsvampen (S. ellipsoideus, Fig
247).
Det ejendommelige ved Gærsvampenes Levevis er, at de, naar
de lever i env sukkerholdig Væske, omdanner Sukkeret til Alkohol
og Kulsyre, og at en Celle ei' i Stand til at omdanne en forholds-
vis enorm Mængde Sukker. Man er ikke rigtig paa det rene med,
hvordan Omdannelsen egentlig foregaar, men mener, at den bevir-
kes af et i Gærcellen værende Stof, Zymase. Alkoholdannelse i
en Sukkeropløsning gaar dog kun til et vist Punkt, thi Gærsvampen