Planteverdenen i Menneskets Tjeneste

276 PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE Af Svampe træffer vi et Par Poresvampe (Polyporus) an- vendte i Medicinen. Den ene er den i hele Nord- og Mellem-Europa almindelige Fyrsvamp (P. fomentarius), der vokser paa Træernes, især Bøgens, Stammer, hvor dens store, hovformede Frugtlegemer ikke sjældent ses. Man benytter det øvre Lag af Frugtlegemet; det gøres blødt ved Bankning og Udvaskning og anvendes som blod- stillende Middel overfor Saar, men har nu kun ringe Betydning. Fig. 249. Gigartina mamillosa, nat. Størr. (Efter Luerssen). Fyrsvampens Anvendelse, efter at den var gennemtrukken med en Salpeteropløsning, som An- tændelsesmiddel (i Fyrtøj), er ogsaa en »Saga blott«, hvis Døds- stød var Opfindelsen af Tænd- stikkerne. -— Den anden Pore- svamp, Lærkesvamp (P. offici- nalis), ligner Fyrsvampen ; den lever i Sibirien og Nord-Rusland og kommer i Handelen fra Ar- changel; man fremstiller af den et hvidt Pulver, Agaricin, der bruges som svedstandsende Mid- del. — Vigtigere end disse Svampe er imidlertid Meldrøje (Secale cornutum, Fig. 250), Hvilestadiet af Meldrøjesvampen (Clavi- ceps purpurea), en Kærnesvamp, der snylter paa Rugen og andre Græsser og fuldstændig omdan- ner de angrebne Korn til sort- violette, 1—3Cm. lange Legemer. I Naturen falder disse Hvilele- gemer af, ligger Vinteren over paa Jorden og bærer næste For- aar røde Frugtlegemer, hvis Spo- rer spredes ved Vinden og saa- ledes undertiden naar til at for- aarsage et nyt Angreb paa Kor- net. Meldrøje træffes ikke sjæl- dent hos os paa Rug samt un- dertiden paa Hvede og flere vildtvoksende Græsarter, hvor dog Hvilelegemerne ikke bliver nær saa store; den er meget giftig og er undertiden Aarsag til Forgiftninger, idet den bliver malet til Mel sammen med Bygkornene og xMelet brugt til Brødbagning. Den anvendes ikke lidet i Medicinen, da den ved visse Indholdsstoffers Virkning fremkalder Sammentrækning af Blodkarrene og af Livmo- deren. Paa Grund af dens sidstnævnte Virkning har den ogsaa