Planteverdenen i Menneskets Tjeneste

- Fig. 250. Rugaks med Meldrøje, nat. Størr. (Efter Tulasne). Vore hjemlige Blomsterplanter, der kan benyttes som Lægemidler, behandler vi i Grupper, inddelte efter de Organer, der indeholder de lægende Stoffer, og begynder med de Planter, hvi^s underjordiske Dele, Rødder øller Rodstokke, anvendes i Medicinen. Kalmusrod er den vandret voksende, svampede Rodstok af Kalmus en friskgrøn, næsten mede Blade, der lig- ner Sværdliljens; den vokser ved Aaløb og paa Søbredder og er udbredt over det me- ste af Europa, men oprindelig indført som Lægeplante; den hø- rer til Arumfamilien, hvortil ogsaa den S. 185 omtalte Taro og Giftplanten Dansk In- gefær (se senere) regnes. Kalmusrod lugter stærkt aromatisk og smager bittert paa Grund af æterisk Olje og et Bitterstof, og det er for sit Indhold af disse Stoffer, at den anvendes som Bestanddel af forfriskende Mundvande og af Mavebitre. Et mere virksomt Bitterstof indeholdes i Ensianrod, LÆGE- OG GIFTPLANTER 277 været benyttet i forbryderisk Øjemed (til Foster- fordrivelse). Blandt Karsporeplanterne benyttes kun to i Medicinen; den ene er vor almindelige Ulvefod (Lycopodium clavatum), hvis svovlgule Sporepulver, det saakaldte Heksemel, bruges til at bestrø Piller med, for at de ikke skal klæbe sammen. Da det brænder let og blusser stærkt op, har det tillige Anvendelse til Fyrværkeri og Teaterforestillinger, og herved faar man Forklaring paa dets Navn. Den anden Karsporeplante er vor almindeligste Bregne, Mangeløv (Aspidium filix mas'); man anvender den tørrede Rodstok, Bregnerod, af hvilken de virksomme Stoffer udtrækkes med Æter; det er især som Middel mod Bændelorm, den benyttes; men da den indeholder Giftstoffer, der virker paa enkelte Personer, ikke paa andre, bør man ikke bruge den paa egen Haand. (Acorns calamus, Fig. 251), meterhøj Urt med sværdfor- Fig. 251. Kalmus, stærkt form. (Efter Marchand). te