Planteverdenen i Menneskets Tjeneste

LÆGE- OG GIFTPLANTER 301 megen Modgang at kæmpe med, men nu er Kulturen saa fremskre- den, at næsten al Kinabark faas af dyrkede Træer (Fig. 277). For at skaffe sig Frø udsendte baade Hollændere og Englændere hele Ekspeditioner til Andesbjærgene; men de maatte mangen Gang vende hjem med uforrettet Sag, thi det var meget vanskeligt at finde de gode Sorter, særlig da de Indfødte naturligvis lagde dem alle mulige Hindringer i Vejen. Saaledes maatte den engelske Købmand, Led- ger’s Tjener, bøde med Livet for at have skaffet Frø af en særlig god Sort (C. Ledgeriana) til sin Herre; nu er denne Sort den mest ansete af de paa Java dyrkede Kinatræer. Foruden paa Java dyr- kes Kinatræerne i Nilgiri-Bjærgene i Forindien, paa Ceylon og i den nyere Tid mange andre Steder, hvor Klima og Jordbund egner sig dertil. Kinabarken indeholder en hel Del Alkaloider, af hvilke Kinin og Ci nkon in er de mest kendte og tilstede i størst Mængde (1—12 pCt.). Den bedste og smukkeste Bark anvendes i Medicinen som saadan og benyttes til Miksturer og Draaber (Kinadraaber, Robo- ransdraaber); men den meste Bark, den saakaldte Fabriksbark, be- nyttes til Kininfremstilling; Kininen bruges gerne i Form af saltsure eller svovlsure Salte. For Verdens aarlige Produktion af Kinabark har man ikke sikre Tal; man regnede i 1881, at 9 Mill. Kg. Bark indførtes til Europa. Nu er Produktionen ikke saa stor, fordi de moderne kemiske feber- stillende Midler (Antifebrin, Antipyrin o. s. v.) er bievne slemme Konkurrenter for Kininet; dog holder det sig endnu som det bedste Middel mod alle Malaria-Sygdomme. Undertiden indeholder Træernes Ved Stoffer, der har Betydning i Medicinen; dette er saaledes Tilfældet med Kvassiaved, der faas af en høj Busk, Quassia amara (Simarubacéernes Familie), der vokser i det nordlige Syd-Amerika og i Vestindien; Veddet indehol- der et Bitterstof, der virker styrkende overfor Fordøjelsessvækkelsc. En særlig Afdeling af Indholdsstoffer, der stammer fra Træernes Ved eller i alt Fald fra Planternes indre Væv, er dem, der gaar under Navnene Gummi, Balsam, Harpiks, Tjære o. s. v. Af disse lindes der en stor Mængde, hvoraf en hel Række anvendes i større eller ringere Grad som Lægemidler. Vi kan kun ganske kort omtale dem. Devindes gerne enten 1) som Udflod, der udsondres af Planten (frivilligt eller efter Udsnit), eller 2) ved Destillation af Plantedelen (med Vand eller tørt) og Fortætning af Dampene. I det nordlige Persien og Steppeegnene Nord for vokser nogle store Skærmplanter, der, naar de blomstrer, har Stængler paa ad- skillige Meters Højde; de har Lykke Rodstokke, der indeholder gummi- og harpiksagtige, stærkt lugtende Stoffer. Herhen hører Dy- velsdræk, der vindes af Ferula-Arter og benyttes mod hysteriske Sygdomme, endvidere Galbanum, ogsaa af Fez-u/o-Arter, og Ammo- niak gu mm i, af Dorema ammoniaeum; begge de sidste har Anven-