Planteverdenen i Menneskets Tjeneste

302 PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE delse til Plastre og Aminoniakgummi og tillige i Tekniken til Kit for Glas og Porcelæn. Mælkesaften af en Salat-Art, Lactuca uirosa, der vokser vildt og tillige dyrkes i Vest- og Syd-Europa, flyder ud ved Indsnit i Stæng- len og benyttes under Navn af Lactuarium som et beroligende og søvndyssende Middel. En helt anden Virkning har Euphor- bium, som er den indtørrede Mælkesaft af en marokkansk Vorte- mælk-Art, Euphorbia resinifera-, den trækker nemlig Blæi'er paa Hu- den.— Den velkendte Gu mmi arabicum eller Arabisk Gummi er et Udflod fra Stammen af visse afrikanske Akacie-Arter (Acacza Senegal og A. verek, Fig. 278); den har kun ringe Anvendelse i Me- Fig. 278. Akaciegren med Blomster og Frugter, formindsket. (Efter Dujardin- Beaumetz). dicinen (som stoppende Middel), men benyttes jo iøvrigt til man- gehaande Formaal; den faas især fra Senegal og fra Ægypten. Me- get lignende saavel i Konsistens og Fremstillingsmaade som i An- vendelse erTragant, en Gummi, der flyder ud af Astragel-Arter (Astragalus) fra Grækenland og Lille-Asien. Baade Akacie og Astragel hø- rer til Bælgplanterne, en Plante- gruppe, hvis fleste tropiske For- mer er Træer eller Buske, og hos hvilke Gummi, Balsam og Harpiks er vidt udbredte. Ved Balsam for- staar man en Harpiks, som inde- holder en større Mængde æterisk Olje; saaledes er f. Eks. Terpen- tin, der sveder ud af Naaletræer- nes Ved, en Balsam, og kan ved Behandling skilles i æterisk Ter- pentinolje (i daglig Tale ofte kaldt Terpentin) og Kolofonium (almindeligt Harpiks, Fyrreharpiks). I nogle Bælgplantei's Ved fin- des Balsamer, som benyttes i Medicinen, saaledes i Mellem- og Syd- Amerika Peruviansk Balsam af en Plante, der hedder Toluifera eller Myroxylon Pereirae, og Tolu balsam af en Slægtning, Tolui- fera balsamum; de anvendes som udvortes Midler mod Fnat og an- dre Hudsygdomme samt til Parfumefremstiliing. En anden Bælg- plante-Slægt (Copaifera), som lever i Syd-Anierika, leverer Kopajva- b al s am, der har et godt Navn som Lægemiddel mod Blærebetæn- delser, og tillige bruges i ikke ringe Grad i Tekniken. Et Stof, der ikke kan betegnes som Balsam, men dog passende kan nævnes her, er Krysarobin, som faas afen brasiliansk Bælg- plante, Andira araroba; det er et gult eller brunt Pulver, som findes