Planteverdenen i Menneskets Tjeneste
Forfatter: C.H. Ostenfeld, A. Mentz
År: 1906
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Frem
Sider: 382
UDK: 633 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000145
Med 335 Illustrationer.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
LÆGE- OG GIFTPLANTER
303
Fig. 279. Blomstrende Gren af Kamfer-
træet, formindsk. (Efter Baillon).
i Hulrum og Sprækker i Træcis Indre og vindes ved Udkrasning;
det anvendes mod forskellige Hudsygdomme.
Foruden de lige nævnte Lægemidler benyttes mod Fnat ogsaa
Styraks, der fremstilles ved Kogning og Udpresning af Barken af
et lilleasiatisk Træ, Liquidambar orientalis.
En Harpiks, der har ret udstrakt Anvendelse i Tekniken, til Par-
fumer o. s. v. samt i ringere Grad i Medicinen, er Benzoéhar-
piks, der har en særdeles behagelig Lugt. Den vindes i Bagindien
og paa Sundaøerne af Træer af Planteslægten Styrax (særlig S. ben-
zoin) ved Indsnit i Veddet. Harpiksen er i ren Tilsland oprindelig
hvid, men gaar med Alderen
mere over i det gullige eller
brunlige. Benzoéharpiks og et
beslægtet Stof Benzoesyre,
som kan fremstilles af Harpiks-
en, men ogsaa paa anden Maade,
benyttes til flere Slags Mediciner,
saaledes Benzoédraaber, Saarbal-
sam (»Rosenmælk«) og Benzoé-
fedl.
Fra det gamle Testamente
kendes Navnene paa to Gummi-
harpikser, berømle for deres Vel-
lugt; det er Myrra og Virak.
De stammer begge fra Træer,
som hører til en tropisk Plante-
familie. Burseracéerne, beslægtet
med Orangefamilien, og Indvin-
dingen af den finder Sted i Ara-
bien og Øst-Afrika (Somalilan-
det). Deres Anvendelse i Medi-
cinen er uden større Betydning
(Myrratinktur er et almindeligt
benyttet Mundvand), men der-
imod spiller de en vis Rolle som
— En Harpiks, der har Anvendelse som Tandkit, til Tygning og til
Fernisfabrikationen, er Mastiks, som stammer fra en Art Pista-
chc (Pistacia lentiscus) fra Middelhavslandene. Endnu et Indholds-
stof, hvis Navn har Klang fra gamle Tider, er Manna, den ind-
tørrede Saft af Manna-Asken (Frcixinus ornus), et smukt Træ,
som hører hjemme i Lille-Asien og Balkanhalvøen, men plantes i
hele Syd- og Mellem-Europa, sjældnere hos os. Den krystallinske,
gulhvide Masse har en sød Smag, der skyldes en Slags Sukker, Man-
nit; den anvendes i Opløsning i Medicinen og har en mild afførende
Virkning. Denne Manna er forøvrigt næppe den i Biblen omtalte,
som rimeligvis har været enten den udflydte og indtørrede Saft af
en Tamarisk (Tamarix mannifera), der ofte i stor Mængde falder li)
Røgelsesmiddel i katolske Lande.