Planteverdenen i Menneskets Tjeneste

Forfatter: C.H. Ostenfeld, A. Mentz

År: 1906

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Frem

Sider: 382

UDK: 633 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000145

Med 335 Illustrationer.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
LÆGE- OG GIFTPLANTER 303 Fig. 279. Blomstrende Gren af Kamfer- træet, formindsk. (Efter Baillon). i Hulrum og Sprækker i Træcis Indre og vindes ved Udkrasning; det anvendes mod forskellige Hudsygdomme. Foruden de lige nævnte Lægemidler benyttes mod Fnat ogsaa Styraks, der fremstilles ved Kogning og Udpresning af Barken af et lilleasiatisk Træ, Liquidambar orientalis. En Harpiks, der har ret udstrakt Anvendelse i Tekniken, til Par- fumer o. s. v. samt i ringere Grad i Medicinen, er Benzoéhar- piks, der har en særdeles behagelig Lugt. Den vindes i Bagindien og paa Sundaøerne af Træer af Planteslægten Styrax (særlig S. ben- zoin) ved Indsnit i Veddet. Harpiksen er i ren Tilsland oprindelig hvid, men gaar med Alderen mere over i det gullige eller brunlige. Benzoéharpiks og et beslægtet Stof Benzoesyre, som kan fremstilles af Harpiks- en, men ogsaa paa anden Maade, benyttes til flere Slags Mediciner, saaledes Benzoédraaber, Saarbal- sam (»Rosenmælk«) og Benzoé- fedl. Fra det gamle Testamente kendes Navnene paa to Gummi- harpikser, berømle for deres Vel- lugt; det er Myrra og Virak. De stammer begge fra Træer, som hører til en tropisk Plante- familie. Burseracéerne, beslægtet med Orangefamilien, og Indvin- dingen af den finder Sted i Ara- bien og Øst-Afrika (Somalilan- det). Deres Anvendelse i Medi- cinen er uden større Betydning (Myrratinktur er et almindeligt benyttet Mundvand), men der- imod spiller de en vis Rolle som — En Harpiks, der har Anvendelse som Tandkit, til Tygning og til Fernisfabrikationen, er Mastiks, som stammer fra en Art Pista- chc (Pistacia lentiscus) fra Middelhavslandene. Endnu et Indholds- stof, hvis Navn har Klang fra gamle Tider, er Manna, den ind- tørrede Saft af Manna-Asken (Frcixinus ornus), et smukt Træ, som hører hjemme i Lille-Asien og Balkanhalvøen, men plantes i hele Syd- og Mellem-Europa, sjældnere hos os. Den krystallinske, gulhvide Masse har en sød Smag, der skyldes en Slags Sukker, Man- nit; den anvendes i Opløsning i Medicinen og har en mild afførende Virkning. Denne Manna er forøvrigt næppe den i Biblen omtalte, som rimeligvis har været enten den udflydte og indtørrede Saft af en Tamarisk (Tamarix mannifera), der ofte i stor Mængde falder li) Røgelsesmiddel i katolske Lande.