Planteverdenen i Menneskets Tjeneste

304 PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE ende Billede (Fig. 280): d er Ovnen, Fig. 280. Et tænkt Snit gennem en japansk Destillationsovn til Kamferfremstilling; meget formindsket. Jorden fra denne Ørkenbusk, eller de løsrevne Eksemplarer af en Lav, Lecanora esculeiita, som findes i Nord-Afrikas og Mellem-Asiens tørre Egne. Som Type paa et Indholdsstof, der vindes ved Destillation af Ved, nævner vi Kamfer, som faas af det i Øst-Asien hjemmehørende Kamfertræ (Cinnamomum camphora, Fig. 279), en nær Slægtning af Kanellræerne. Kamfertræet er fra sin Hjemstavn Kina og Japan (særlig Øen Formosa) ført til andre asiatiske Egne, men Hovedstedet for Kamperproduktionen er dog endnu Japan og Formosa. Den almindeligst anvendte Fremstillingsmaade anskueliggøres af hosstaa- i hvilken den hakkede Gren- masse opvarmes sammen med Vand, derved omdannes Van- det og Kamferet til Damp og følges ad gennem Røret f til Svalekassen, hvor det ved Af- køling med rindende Vand for- tælles, saaledes at vi faar Vand, Kamfer og en æterisk Olje, Kamferolje. Kamferol- jen benyttes i Tekniken. Det indvundne Kamfer er en fast graalig Masse, som renses ved videre Behandling, til man faar det velkendte smukke, hvide, krystallinske Kamfer, hvis gennemtrængende Lugt skyldes den Omstændighed, at det fordamper ret livligt allerede ved almindelig Temperatur. Det benyttes i Medicinen dels som oplivende Middel ved Svækkelsessygdomme, dels udvortes (Kamferspiritus); endvidere bruges det til at beskytte Tøj og Pelsværk mod Møl og til forskel- lige brændbare Stoffer og andre tekniske Formaal. 3. GIFTPLANTER. Giftplanter kan jo egentlig ikke siges al staa i Menneskets Tje- neste, men da Kendskaben til dem dog har en vis Værdi for Men- nesket, som kun derigennem lærer at tage sig i Agt for dem, vil vi alligevel fortælle lidi om dem. Dertil kommer, at mange Læge- planter med lige saa god Ret kunde kaldes Giftplanter, da deres virksomme Stoffers lægende Virkning ved store Indgifter (Doser) let kan slaa over i Forgiftning. Det er oftest Alkaloider, der betinger Giftplanternes skæbnesvangre Indflydelse paa levende Væsener, og de virker i Almindelighed lammende paa Hjærleslaget eller Nerve- systemet, sjældnere ætsende eller ædende paa Huden eller paa Slimhinder i Svælg og Tarmsystem. Vi har i det foregaaende ofte haft Lejlighed til al berøre Planters