Planteverdenen i Menneskets Tjeneste

Forfatter: C.H. Ostenfeld, A. Mentz

År: 1906

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Frem

Sider: 382

UDK: 633 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000145

Med 335 Illustrationer.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
TEKNISKE PLANTER 315 primitiv Maade, og Rosenoljen blandes næsten altid med den billi- gere Palmarosaolje (se nedenfor), inden den sendes i Handelen. Den tyske Rosendyrkning er ikke mere end ca. 20 Aar gammel og finder kun Sted nær Lejpzig; lier er et stort Areal med Roser (se Fig. 287) og en moderne Fabrik, hvor Destillationen er meget fuld- kommen. — Da Rosenolje er meget kostbar, opblandes den ofte med andre æteriske Oljer, særlig G er a n iu m ol j e, der findes i Blade og Stængler af nogle Pelargonium-Arter. Disse dyrkes i Syd-Frank- rig og Spanien samt Algier og Réunion, og Oljen vindes ved De- stillation. I Syd-Frankrig vindes desuden en Del ægte Rosenolje ved Enfleurage af Bosa centifolia, mest i Form af Rosenspiritus og Rosenpomade. Græs-Slægten Andropogon, hvortil Kornsorten Durra (se S. 46) hører, har flere indiske Arter, der indeholder æteriske Oljer og af den Grund dyrkes i ret stor Maalestok i Ostindien, det malayiske Arkipelag og i Afrika; de vigtigste Sorter er A. schoenanthus, af hvis Blade udvindes Palmarosaolje, græs- eller Lemongræsolje, A. nardus med Citronelleolje og A. squarrosus, af hvis Rødder der destilleres Vetiverolje. Alle disse vellugtende Oljer har udstrakt Anvendelse som Parfumer eller Parfumetilsætning. Fra Nord-Amerika faar vi et Par æteriske Oljer med en vis forfri- skende Duft, meget forskellig fra den søde Rosenoljes og den kvalme Patchoulis; det er Vintergrønt- o Ij e (Gaultheria-Olje), der vindes ved Destillation af en lille Lyng- busk (Gaultheria procumbens), og Birkebarkolje af Barken af en Birk (Betula lenla). — Blandt de mange Oljer, til hvis Fremstilling Enfleurage er nødvendig, skal vi nævne HeliotropoIje, som faas i Syd-Frankrig af Heliotrop-Blom- ster (Heliotropium peruvianum), Jasminolje af Jasminum grandi- florum (Syd-Frankrig) og Viololje af vellugtende Violer (Viola odorata). Endnu er at nævne Sandel- A. citratas, der giver Citron- Fig. 288. Blomstrende Gren af Euca- lyptus globulus, forneden en Blom- sterknop hel og i Længdesnit; form. (Efter Dujardin-Beaumetz). træolje, der vindes ved at de- stillere raspet Hvidt Sandeltræ (af Santalum album, Ostindien) med Vand; Oljen har en meget behageligt Lugt, ligesom Træet, der undertiden benyttes til Billedskærerarbejde, og som i buddhi-