Planteverdenen i Menneskets Tjeneste

TEKNISKE PLANTER 321 blanke Lakering, man kender. — Gummilaks Oprindelse er ret ejendommelig; den skyldes nemlig Stikket af Lakskjoldlusen (Coccus lacca). Unge Hundyr af dette lille Insekt samler sig i Mængde paa de saflrige, unge Skud af forskellige ostindiske Træer med Mælkesaft (Croton, Ficus, Schleichera o. s. v.). Efter at de er bievne befrugtede, stikker de med deres Snabel i Grenene, som ved denne Pirring begynder at afsondre Harpiks i Mængde, saaledes at Dyrene helt begraves deri. Naar Harpiksudfloddet er stivnet (i Lø- bet af et Par Maaneder), indsamles Grenene med Harpiksen. Gum- niilak indeholder et rødt Farvestof (Lak-dye eller Lak-Lak), der i Ostindien benyttes meget; men den vigtigste Anvendelse er dog til Fremstilling af S kæl lak (Schellak), som vindes ved Smeltning og Rensning. Skællak bruges til Segllak, til Politur, til Hattelakering o. s. v. Ganges-Egnene, Siam og Annam er de vigtigste Gummilak- producerende Lande. Styraks, Benzoeharpiks og Mastiks ér allerede omtalte Harpikser; se S. 303. 3. GUTTAPERKA- OG KAUTSJUKPLANTER. Ingen Plantestoffer kan i den sidste Menneskealder udvise en saa enorm Stigning i Henseende til Forbrug som Guttaperka og Kautsjuk, der, takket være Elektroteknikens vældige Udvikling og Cykle- og Aulomobilsporlens stærke og stadige Tiltagen, er de snart mest uerstattelige af Planteverdenens teknisk anvendte Stofler. Me- dens man har lært at lave gode Stedfortrædere eller Surrogater for mange andre Plantestoffer, kender man foreløbig ingen Metode til at fremstille Kautsjuk og Guttaperka ad kunstig Vej; Træernes Mælke- saft er her det eneste brugelige Udgangspunkt. Kautsjuk, Guttaperka og det med det sidste nært overensstemmende Balata er nemlig den indtørrede og stivnede Mælkesaft af en stor Mængde tropiske Træer og Lianer. Fælles for alle tre Stoffer er deres seje Konsistens og deres store Modstandsdygtighed og Uopløselighed overfor mange Stoffei'; Kautsjuk har fremfor de andre sin Elasticitet, d. v. s. sin Evne til efter at være strakt ud efter Længden atter at antage sin oprindelige Form. Siden man i 1840 opdagede dens Tilbøjelighed til at blandes med og optage i sig smeltet Svovl, anvendes den of- test i denne Blanding, saakaldt vulkaniseret Kautsjuk, da dens Elasticitet forøges ved denne Proces og tillige Modstandsdygtigheden bliver større. I 1880 var Europas Indførsel af Kautsjuk 230 Tons og i 1896 31,541 Tons; disse Tal viser bedst den rivende Udvikling. Det er derfor intet Under, at de Stater, der ejer Landsdele, hvor der vokser eller kan antages at vokse Kautsjukplanter, er interesserede i disse værdifulde Planters Forekomst og udsender kyndige Folk for at faa Klarhed paa Forholdene. Desværre har det i den sidste Tid tydelig vist sig, at der er bleven drevet en næsten utrolig Rovdrift ved 41