Planteverdenen i Menneskets Tjeneste

820 PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE Udførselsplads for Drageblod; det vindes dér af Stammen af en Liljeplante, Dracaena cinnabari-, i Middelalderen havde det ægte Drageblods træ (Dracaena draco, Fig. 290) paa Kanarerne Rysom Stamplante til Harpiksen. Den Tid er helt forbi. Hovedmassen af Nutidens Handelsvare faas af en Palme (Daemonorops draco), der lever i Bagindien og paa Sundaøerne. — Af australske Liljeplanter (Xanthorrhoea-kvier) faas Akaroidharpi ks, der benyttes til Lak- fernis o. s. v. En Harpiks, der anvendes i Medicinen og til Paavisning af Blod, af Ozon og andre Stoffer, er Guajakharpiks, som vindes af Fig. 290. Drageblodstræ paa Laguna (Kanarerne). (Efter C. Chun). Stammen af det vestindiske Træ, Guajacum officinale-, den er mørk grønbrun af Fai've. Særlig Anvendelse har Fugleli m, en brunliggrøn, sej, halvfly- dende Harpiks. Den er meget udbredt i og vindes af adskillige europæiske Træer, men i Almindelighed forbinder man med Fugle- lim Tanken paa Mistelten (Viscuin album), en lille snyltende Busk, hvis Bark og hvide Bær er rige paa den. Ordet Lak har i daglig Tale en meget omfattende Betydning. Man forstaar nemlig derved 1) Lakfernis, d. v. s. Fernis, som inde- holder en Harpiks opløst, 2) Segllak, som er en Blanding af Harpiks og mineralske, oftest farvede Bestanddele, 3) Gummilak, og 4) Ja- pansk Lak. De to sidste er særegne Harpikser. Japansk Lak, der anvendes til Lakering i Japan og Kina og i de sidste Aar ogsaa indføres til Europa, er Saften af en med Paryktræet (S. 306) be- slægtet Plante, Rhus vernicifera; den vindes ved Indsnit i Stammen og er en graalighvid, sej Masse, dei’ giver den mest holdbare og