Planteverdenen i Menneskets Tjeneste

Forfatter: C.H. Ostenfeld, A. Mentz

År: 1906

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Frem

Sider: 382

UDK: 633 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000145

Med 335 Illustrationer.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
TEKNISKE PLANTER 319 udelukkende til Fernis og Lak og benyttes i store Mængder, saale- des udføres der fra Ny-Zeeland aarlig ca. 6000 Tons og fra Vest- Afrika lige saa meget. De klareste og haardeste Kopal-Stykker an- vendes som Rav, der egentlig ikke er andet end Kopal (d. v. s. stivnet Harpiks) fra en tidligere Jordperiode, og hvis Haardhed netop har sin Grund i dets Ælde. Del er derfor her paa sin Plads at nævne et Par Ord om dette Stof. Rav forekommer som kantede eller afrundede Stykker kanten og er da at Bølgerne udskyllet af Jordlagene, dels i Brun- kulformationer (tertiæ- re Jordlag); det har ret stor Værdi, da det anvendes til Drejerar- bejde (Smykker og Luksusgenstande), og vindes enten ved Ind- samling ved Kysten eller ved Bjærgværks- drift; dette sidste ei Tilfældet i Øst-Prøjsen nær Danzig, hvor der findes store Gruber (Gross-Hubnicken o. a.) og hvorfra den største Del af Handelsvaren kommer. Adskilligt fin- des ogsaa ved de dan- ske Kyster (Vestjylland og Bornholm); af an- dre Findesteder kan nævnes: Sicilien (Ca- tania), Rumænien og Australien. af hvidlig til mørkebrun Farve dels i Strand- Af nogle Enkimbla- pjg 289. Ny-zeelandsk Kopaltræ (Dammara austra- dede Planter faas Har- lis). (Efter et Fotog. i Universitetets Botaniske Mu- piks-Sorter, der udmær- seum 1 København.) ker sig ved deres stær- ke Farve. Den mest kendte af dem er Drageblod, der er mørkt blodrødt og sprødt; det har ingen Lugt og ingenSmag, hvorfor det f. Eks. kan benyttes til Farvning af Tandpulver; iøvrigt bruges det til røde Ferniser og som Politur for Træsager, endvidere ved Zink- ætsning og paa flere Maader. Allerede i den klassiske Oldtid om- tales Drageblod, saaledes hos Dioskorides og Plinius, og interessant nok har det da benyttede rimeligvis haft sin Oprindelse fra Øen Sokotra, som netop i den nyeste Tid igen har faaet Betydning som