Planteverdenen i Menneskets Tjeneste
Forfatter: C.H. Ostenfeld, A. Mentz
År: 1906
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Frem
Sider: 382
UDK: 633 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000145
Med 335 Illustrationer.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
318
planteverdenen i menneskets tjeneste
stilling af Fernis og Lak, og som anses for finere og bedre end
Fyrreharpiks; blandt disse skal vi nævne Elemiharpiks, Sandarak,
Dammaraharpiks og Kopal. — Elemiharpiks faas af mange for-
skellige Træer af Balsamtræfamilien og kendes let paa, at den er
temmelig blød og kan skæres med en Kniv. Det er navnlig til
Spirituslakker, at denne Harpiks benyttes, da den gør dem mere
smidige og mindre sprøde; sædvanlig anvendes den ikke ublandet,
men kun som liisætning. De forskellige Sorter af Elemiharpiks
stammer fra vidt fjernede tropiske Egne: Filippinerne, Bengalen,
Vestindien, Mellem- og Syd-Amerika.
I Modsætning til Elemi er Sandarak en Harpiks, der giver et
haardt og sprødt, men ganske farveløst Overtræk; den benyttes til
Lak og Politur og blandet med Elemi og andre blødere Harpikser
til Spiritusfernis. Pulveriseret Sandarak gaar under Navnet Ra-
dérpulver og anvendes til Indgnidning af Papir, som man har
raderet paa, for at man skal kunne skrive paa det igen. Sandarak
er Harpiks fra et til Cypresfamilien hørende Naaletræ, Callitris qua-
drivalvis, som vokser i Nordvest-Afrikas Bjærge, og udføres fra
Marokko.
Stor Anvendelse i Lak- og Fernisfabrikationen har Dammara-
harpiks, som udvindes i det indomalayiske Omraade af Træer
hørende til Dipterokarpacéernes Familie (Shorea Wiesneri, Hopea-,
Valeria-Arter o. a.). Det er en klar og haard, lysegul Harpiks, som
dels flyder frivilligt ud af Træerne, dels først efter Indsnit. Den
kommer i Handelen fra Sundaøerne og Singapore. Dens bedste
Egenskab er dens Klarhed og Gennemsigtighed, og derfor anvendes
Dammarafernis og -lak især, hvor det kommer an paa, at Lakerin-
gen skal være fuldstændig farveløs.
Under Betegnelsen Kopal sammenfatter man flere haarde Har-
pikser, der først smelter ved ret høj Temperatur, og som minder
om Rav. De udgraves gerne af Jorden, og deres Haardhed staar i
Forbindelse hermed. En af de kendteste Sorter er Kauri-Kopal,
som vindes paa Ny-Zeeland. Den stammer fra et Naaletræ, Dam-
mara australis (Fig. 289), af hvilket Harpiksen flyder frivilligt ud
og rinder ned ad Stammen, til den naar Jorden, hvor den samler
sig i større Mængder. Den friske Harpiks er ret blød og har ingen
videre Anvendelse; men med Tiden hærdes den, idet den æteriske
Olje fordamper, og derfor er den Aarhundreder eller snarere Aar-
tusinder gamle Harpiks, der findes ved Udgravning, den bedste og
haardeste. Lignende Forhold er der for de andre Kopal-Sorters
Vedkommende; de for Europa vigtigste Sorter kommer fra Afrika,
dels Vest-Afrika, dels Øst-Afrika, og stammer fra Bælgplanter (Gui-
bourtia copalifera og Trachylobium verrueosurn). Nævnes kan ogsaa
Manilakopal, der faas af en nær Slægtning af Kauri-Kopaltræet
(Dammara orientalis); den indsamles paa alle de indomalayiske
Øer. De Heste Kopaler har en ejendommelig fint vortet Overflade
(»Gaasehud«), hvorved de er let kendelige. De anvendes næsten