Planteverdenen i Menneskets Tjeneste

Forfatter: C.H. Ostenfeld, A. Mentz

År: 1906

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Frem

Sider: 382

UDK: 633 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000145

Med 335 Illustrationer.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
324 PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE indien, men lidt kommer ogsaa fra Afrika og Australien. Indvin- ding sker nogle Steder ved at fælde Træerne ligesom ved Gutta- perkaindvinding, i andre Egne gøres der zigzagstillede Indsnit i det voksende Træs Stammer, saaledes at Saften kan løbe fra det ene Indsnit ned til det andet og videre (se Fig. 294) for tilsidst at ind- samles ved Grunden; i Engelsk Guyana har man begyndt at anvende endnu en Fremgangsmaade, nemlig at løsne Partier af Barken og udpresse Saften af dem; det er uden Tvivl den mest rationelle Me- tode, da Træet ved fornuftig Behandling næsten ikke skades og i Løbet af faa Aar har dannet brugelig Bark paa ny. Balataen ind- Fig. 293. Guttaperkakølle fra Su- matra. tørres til en graa-brunlig, marmoreret Masse og forhandles saadan. Den af- viger fra Guttaperka ved ikke at øde- lægges ved Luftens og Lysets Indvirk- ning; Guttaperka har nemlig den Fejl, at den, naar den i nogen Tid er ud- sat for Luft og Lys, bliver haard og skør. Balata anvendes til Drivremme, til Forme og andre Genstande i Gal- vanoplastiken og blandet med Gutta- perka eller Kautsjuk til Isolering af elektriske Ledninger. Størst af Betydning blandt disse Stoffer er dog Kautsjuk. Den første Kendskab til dette mærkelige Stof skyldes en Franskmand La Conda- mine, som 1751 i Pariser-Akademiets Skrifter beskrev det og dets Egenska- ber; men det blev dog i lang Tid kun benyttet som Vidskelæder, paa hvilken Benyttelse Maghellan først havde gjort opmærksom. Den værdifuldeste Kautsjuk-Sort er det saakaldte Parakautsj uk, der kommer fra Brasilien; den danner Hovedparten (2/3) af den i Han- delen kommende Kautsjuk (i 1896 22,260 Tons). Stamplanterne er flere Hepea-Arter (navnlig II. brasiliensis) og nogle andre Træer af Vortemælksfam. For at indvinde Mælkesaften gør man Indsnit i Stammen; nogle Steder anvendes store V-formede (Fig. 296), andre Steder smaa lodrette Indsnit (Fig. 295) o. s. v. Saften flyder fra Saaret ned i Blik- eller Lerforme, og Tørringen sker paa den Maade, at man dypper en Træspade ned i Saften, drejer den over en stærkt rygende Ild til den paasiddende Saft er tørret ind, dypper igen og bliver saaledes ved, til man har naaet den ønskede Stør- relse for Kautsjuken; den paa denne Maade tilberedte, udmærkede Vare kendes paa, at den paa Tværsnit har en tydelig Lagdeling. Af nogen Betydning er ogsaa Ge rakautsjuk, der faas af Ma-