Planteverdenen i Menneskets Tjeneste
Forfatter: C.H. Ostenfeld, A. Mentz
År: 1906
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Frem
Sider: 382
UDK: 633 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000145
Med 335 Illustrationer.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
324
PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE
indien, men lidt kommer ogsaa fra Afrika og Australien. Indvin-
ding sker nogle Steder ved at fælde Træerne ligesom ved Gutta-
perkaindvinding, i andre Egne gøres der zigzagstillede Indsnit i det
voksende Træs Stammer, saaledes at Saften kan løbe fra det ene
Indsnit ned til det andet og videre (se Fig. 294) for tilsidst at ind-
samles ved Grunden; i Engelsk Guyana har man begyndt at anvende
endnu en Fremgangsmaade, nemlig at løsne Partier af Barken og
udpresse Saften af dem; det er uden Tvivl den mest rationelle Me-
tode, da Træet ved fornuftig Behandling næsten ikke skades og i
Løbet af faa Aar har dannet brugelig Bark paa ny. Balataen ind-
Fig. 293. Guttaperkakølle fra Su-
matra.
tørres til en graa-brunlig, marmoreret
Masse og forhandles saadan. Den af-
viger fra Guttaperka ved ikke at øde-
lægges ved Luftens og Lysets Indvirk-
ning; Guttaperka har nemlig den Fejl,
at den, naar den i nogen Tid er ud-
sat for Luft og Lys, bliver haard og
skør. Balata anvendes til Drivremme,
til Forme og andre Genstande i Gal-
vanoplastiken og blandet med Gutta-
perka eller Kautsjuk til Isolering af
elektriske Ledninger.
Størst af Betydning blandt disse
Stoffer er dog Kautsjuk. Den første
Kendskab til dette mærkelige Stof
skyldes en Franskmand La Conda-
mine, som 1751 i Pariser-Akademiets
Skrifter beskrev det og dets Egenska-
ber; men det blev dog i lang Tid
kun benyttet som Vidskelæder, paa
hvilken Benyttelse Maghellan først
havde gjort opmærksom.
Den værdifuldeste Kautsjuk-Sort
er det saakaldte Parakautsj uk, der
kommer fra Brasilien; den danner Hovedparten (2/3) af den i Han-
delen kommende Kautsjuk (i 1896 22,260 Tons). Stamplanterne er
flere Hepea-Arter (navnlig II. brasiliensis) og nogle andre Træer af
Vortemælksfam. For at indvinde Mælkesaften gør man Indsnit i
Stammen; nogle Steder anvendes store V-formede (Fig. 296), andre
Steder smaa lodrette Indsnit (Fig. 295) o. s. v. Saften flyder fra
Saaret ned i Blik- eller Lerforme, og Tørringen sker paa den
Maade, at man dypper en Træspade ned i Saften, drejer den over
en stærkt rygende Ild til den paasiddende Saft er tørret ind, dypper
igen og bliver saaledes ved, til man har naaet den ønskede Stør-
relse for Kautsjuken; den paa denne Maade tilberedte, udmærkede
Vare kendes paa, at den paa Tværsnit har en tydelig Lagdeling.
Af nogen Betydning er ogsaa Ge rakautsjuk, der faas af Ma-