Planteverdenen i Menneskets Tjeneste
Forfatter: C.H. Ostenfeld, A. Mentz
År: 1906
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Frem
Sider: 382
UDK: 633 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000145
Med 335 Illustrationer.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
TEKNISKE PLANTER
325
nihot Glaziovii, et stort Træ, der har hjemme i Central-Brasilien.
Den Indvindingsmaade, man her benytter, er, at man fjerner Bar-
kens ydre Lag i 4—5 Fods Højde og lader den udsivende Saft tørre
paa Stammen, hvorpaa den afskrabes.
For den nordvestlige Del af Syd-Amerika og for Mellem-Amerika
var Castilloa elastica, der giver Castilloa-Kautsjuk (Golumbia-Kaut-
sjuk) det vigtigste Kautsjuktræ, men nu er det en Sjældenhed, und-
tagen i de i de senere Aar indrettede Plantager. Træet blev nemlig
Fig. 294. Indvinding af Balata i Surinam.
Fig. 295. Stamme af et
brasiliansk Kautsjuktræ^,
(Hevea) med smaa Bæ- j
gre til Opsamling af
Saften.
behandlet saa voldsomt, at det altid gik ud efter Behandlingen, for
saa vidt det ikke straks var blevet fældet; der blev skaarel dybe
Spalter i Stammen, ja tit blev den ligefrem flækket. Den opsamlede
Mælkesaft bragtes til at stivne ved Tilsætning af Salte eller Plante-
saft (Sncriesaft). For Tiden er der næsten ingen Produktion af
denne Kautsjuk-Sort, men naar Plantagerne i Løbet af nogen Tid
er komne rigtig i Gang, vil Produktionen sikkert atter stige.
For hele Indiens Vedkommende er Gumniilræet det vigtigste
Kautsjuktræ. Den første Efterretning om Mælkesaftens Evne til at
blive til Kautsjuk hos delte Træ skyldes den engelske Botaniker