Planteverdenen i Menneskets Tjeneste

328 PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE Af Plantefedt har vi tidligere omtalt Kokosfedt eller Kokos- smør (S. 62), Palmefedt (S. 75), Palm ekern eolj e (S. 77), Aou- raolje (S. 77), Dikafedt (S. 79) og Kakaosmør (S. 236). Blandt de mange andre Sorter skal her nævnes, Kinesisk Talg, der faas af et til Vortemælksfam. hørende Træ, Sapiiun sebi- ferum-, Frugtkapslerne indeholder tre Frø, der ligger indhyllede i en hvid Fedtmasse og desuden selv indeholder Fedt. Træet findes baade vildtvoksende og dyrket i Kina, og Fedtstoffet benyttes til Lys- og Sæbefabrikation. Samme Anvendelse har Bassia fedt, der fremstilles af Frøene af forskellige Træer af Sapotacéernes Familie (Biltyrospernum- og Illipe-Arter) og kommer fra Indien og Afrika, samt det sydamerikanske Karapafedt af Frøerne af Crab træet (Carapa guyanensis, Meliacé); men dette har en mærkelig bitter Smag, som kun besværlig fjernes. Alle disse Fedtsorter gaar i Han- delen i Europa. Af ikke-tørrende fede Oljer er Jordnødolje (S. 62), Para- nødolje (S. 64), M andelolj e (S. 66), Hasselnødolj e (S. 68), Sesamolje (S. 77), T elfairia-Olj e (S. 78), Nigerfrøolje (S. 78) og O li ven olj e (S. 80) omtalte i Kapitlet om Næringsplantcr med fedtholdige Frugter, og ligesaa er de medicinsk anvendte Kro- tonolje og Amerikansk Olje tidligere behandlede, saaledes at der af vigtige Sorter kun er tilbage Bom uldsfrøolje, der omtales under Spindplanter, Madia- og Rapsolje, samt Behenolje. Madia- olje faas af en enaarig, opret, gulblomstret Kurvblomst Madie (Madia sativa), som har hjemme i Syd-Amerika (Chile), men dyrkes flere Steder, bl. a. i Tyskland, Ungarn -og Frankrig. Den koldt pressede Olje kan benyttes som Spiseolje; men iøvrigt benyttes Ma- diaolje mest til Sæbe og til Brændsel. Dyrkningen af Madie er gaaet tilbage i den senere Tid, da den ikke betaler sig videre godt. ___ I^angt vigtigere er Rapsolje. Blandt Foderurterns blev der (S. 206—7) nævnt, at flere Kulturformer af Raps og Rybs (Bras- sica rapa og B. napus) dyrkes paa Grund af deies kødøde Rødder (Turnips, Rutabaga), og at de samme to Plantearter tillige er Olje- planter. Raps og Rybs er Arter af Kaalslægten (Brassica), hvortil Havekaal (B. oleracea), Sort Sennep (B. nigra) og Sarepta-Sennep (B. juncea) hører. Til Fremstilling af Rapsolje benyttes de sorte kuglerunde Frø af begge Planter, og desuden Frøene af flere nær- staaende Arter, der dyrkes i Indien. Alle disse Planter er blaa- grønne og gulblomstrede Urter, der i høj Grad ligner vort alminde- lige Ukrudt Agerkaal (B. campestris). Af de til Frøavl dyrkede Kultur-Racer er nogle enaarige, andre toaarige. Rapsolje hører til de mest benyttede fede Oljer, den bruges til Smøreolje, til Sæber, til Brændsel, til Fremstilling af Smørfarve o. s. v. I Europa høstes der Rapsfrø i Frankrig og Bulgarien, i den nordøstlige Del af Øster- rig og i Syd-Rusland; men Forbruget er saa stort, at der maa ind- føres en stor Mængde fra Indien. — Behenolje eller Benolje faas af Frøene af Moringa oleifera (S. 164); den er ganske svagt