Planteverdenen i Menneskets Tjeneste

Forfatter: C.H. Ostenfeld, A. Mentz

År: 1906

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Frem

Sider: 382

UDK: 633 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000145

Med 335 Illustrationer.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
TEKNISKE PLANTER 333 ling. — De Farvestoffer, der udvindes af Plantedele, er Gult (Brunt), Rødt (Violet) og Blaat (Sort); derimod er Planternes grønne Farve- stof, Klorofyl, ikke egnet til Benyttelse, bl. a. fordi det er saa lidet modstandsdygtig overfor Lyset. De Planter, som kan benyttes til Gul-Farvning, nævner vi først. Af hjemlige Planter hører hertil Farve-Visse (Genista tinctoria), en smuk, gulblomstret lille Busk, der hos os er almindelig i Jylland, endvidere de en- og toaarige Urter, Farve-Gaaseurt (Anthemis tinctoria') og Farve-Vau eller -Reseda (Reseda luteola); de to sidste er næppe oprindelig vildtvoksende i Norden, men indkomne med Kulturen; af Vau benyttes hele Urten til Fremstilling af Far- ven, af de to andre blot Blomsterne. Det vigtigste Plantestof til Gulfarvning er imidlertid Quer- citronbark, under hvilket Navn den indre Bark af en nordame- rikansk Eg (Quer- cus tinctoria) gaar i Handelen. Bar- ken sælges i pul- veriseret Tilstand og har meget større Farveevne end Vau og Gul- træ. Det egen- lige Gul træ, og- saa kaldet Gult Brasiltræ er Kærneveddet af et i Brasilien le- vende Træ af Morbærfamilien, Maclara tinctoria; men ogsaa en nordamerikansk Fig. 301. Farvelav (Rocella tinctoria); nat. St. (Efter Wiesner). Art, Maclura au- rantiaca, gaar under dette Navn; ligesaa benævnes Veddet af Pa- ryktræet (Rhus cotinus, se S. 306) Gultræ, dog oftere Fise ttræ, og benyttes til samme Slags Farve. Af større Betydning i Farveriet er de Planter, der leverer Rødt og Violet. Blandt de vigtigere Farvestoffer her er Orseille; det fremstilles af Farvelav (Roccella-Arter), der vokser paa Klipper langs Atlanterhavets, Middelhavets og Stillehavets varmere Kyster, i Europa saaledes i Middelhavslandene samt paa Frankrigs Vestkyst og i Storbrittannien. De indsamlede Laver, om hvis Udseende hosstaaende Billede (Fig. 301) belærer os, tørres, knuses og koges med en Sodaopløsnig til en Grød, der derpaa i længere Tid udsæt- tes for Paavirkning af Luft (Ilt) og Ammoniakvand. Ved denne Be- handling dannes der af nogle af Plantens Stoffer et rødt eller vio-