Planteverdenen i Menneskets Tjeneste
Forfatter: C.H. Ostenfeld, A. Mentz
År: 1906
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Frem
Sider: 382
UDK: 633 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000145
Med 335 Illustrationer.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
TEKNISKE PLANTER
333
ling. — De Farvestoffer, der udvindes af Plantedele, er Gult (Brunt),
Rødt (Violet) og Blaat (Sort); derimod er Planternes grønne Farve-
stof, Klorofyl, ikke egnet til Benyttelse, bl. a. fordi det er saa lidet
modstandsdygtig overfor Lyset.
De Planter, som kan benyttes til Gul-Farvning, nævner vi først.
Af hjemlige Planter hører hertil Farve-Visse (Genista tinctoria),
en smuk, gulblomstret lille Busk, der hos os er almindelig i Jylland,
endvidere de en- og toaarige Urter, Farve-Gaaseurt (Anthemis
tinctoria') og Farve-Vau eller -Reseda (Reseda luteola); de to
sidste er næppe oprindelig vildtvoksende i Norden, men indkomne
med Kulturen; af Vau benyttes hele Urten til Fremstilling af Far-
ven, af de to andre blot Blomsterne.
Det vigtigste Plantestof til Gulfarvning er imidlertid Quer-
citronbark, under hvilket Navn den indre Bark af en nordame-
rikansk Eg (Quer-
cus tinctoria) gaar
i Handelen. Bar-
ken sælges i pul-
veriseret Tilstand
og har meget
større Farveevne
end Vau og Gul-
træ. Det egen-
lige Gul træ, og-
saa kaldet Gult
Brasiltræ er
Kærneveddet af
et i Brasilien le-
vende Træ af
Morbærfamilien,
Maclara tinctoria;
men ogsaa en
nordamerikansk Fig. 301. Farvelav (Rocella tinctoria); nat. St. (Efter Wiesner).
Art, Maclura au-
rantiaca, gaar under dette Navn; ligesaa benævnes Veddet af Pa-
ryktræet (Rhus cotinus, se S. 306) Gultræ, dog oftere Fise ttræ,
og benyttes til samme Slags Farve.
Af større Betydning i Farveriet er de Planter, der leverer Rødt
og Violet. Blandt de vigtigere Farvestoffer her er Orseille; det
fremstilles af Farvelav (Roccella-Arter), der vokser paa Klipper
langs Atlanterhavets, Middelhavets og Stillehavets varmere Kyster, i
Europa saaledes i Middelhavslandene samt paa Frankrigs Vestkyst
og i Storbrittannien. De indsamlede Laver, om hvis Udseende
hosstaaende Billede (Fig. 301) belærer os, tørres, knuses og koges
med en Sodaopløsnig til en Grød, der derpaa i længere Tid udsæt-
tes for Paavirkning af Luft (Ilt) og Ammoniakvand. Ved denne Be-
handling dannes der af nogle af Plantens Stoffer et rødt eller vio-