Planteverdenen i Menneskets Tjeneste

Forfatter: C.H. Ostenfeld, A. Mentz

År: 1906

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Frem

Sider: 382

UDK: 633 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000145

Med 335 Illustrationer.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
TEKNISKE PLANTER 337 nende Dannelser, sjældnere i Blade og kun i særdeles ringe Mængde eller slet ikke i Blomster. Barken af adskillige Træer spiller en meget betydelig Rolle som Garvemiddel, særlig anvendes Egebark hyppig og anses for et af de fortrinligste Garvestoffer. Bark af en sydeuropæisk Eg (Quercus coccifera) skal være det bedste, men baade vore nordiske Ege (Quer- cus robur) og adskillige nordamerikanske Arter benyttes ogsaa. Et meget brugt Garvemiddel, der er noget billigere end Egebark, er Naaletræsbark (Gran, Fyr o. s. v.); den kommer mest i Hande- len fra Nord og Mellem-Europa; herhen hører ogsaa Hemlock- bark, som faas af det nordamerikanske Naaletræ (Abies canadensis) og som er meget anvendt i Form af en Garveekstrakt, Millers Tan- nin. Til Garvning benyttes iøvrigt Barken af flere andre noi'diske Træer og Buske, saaledes Æl, Birk, Ælm, Pil o. fl. Af fremmede Garvebark-Sorter kan nævnes Wattlebark, Bar- ken af australske Mimoser, Eukalyptusbark, Akaciebark og Tu tu, Barken af et ny-zeelandsk Træ, Coriaria myrtifolia. Ogsaa flere Træers Ved tjener som Garvemiddel; det vigtigste af disse er Quebracho, som faas af nogle sydamerikanske Træer (Schinopsis-SXæglen) af Singrønfam. Det anvendes meget i raspet Tilstand og gerne blandet med andre Garvemidler. Mindre vigtige Ved-Sorter til Garvning er Egetræ, Kastanjetræ og Katekutræ (S. 225). Bladene af nogle Sumak-Arter (Rhus coriaria o. a.) samles i Syd-Europa og Nord-Amerika, tørres og males til Pulver, der be- nyttes til Garvning og til Farvning. I Nord-Amerika (Chikago) an- vender man til Garvning ogsaa Bladene af Va n d- Pil eurt (Polygo- num amphibium), en i Nord-Amerika og Nord-Europa almindelig Plante. En betydelig Anvendelse som Garvemiddel har Frugterne (eller rettere Frugtskallerne) af flere Planter. Nævnes kan saaledes Frugt- skallerne af Granatæbletræet (S. 127), der ogsaa benyttes i Me- dicinen. — Bælgene af flere Bælgplanter indeholder en rigelig Mængde Garvesyre og gaar derfor i Handelen under forskellige Navne, f. Eks. Di vi di vi, der er Bælgene af Cæsalpinia coriaria, et i det tropiske Amerika hjemmehørende og ogsaa dyrket Træ, og Algorabilla, Bælgene af Cæsalpinia- og Acacza-Arter fra Syd- Amerikas Bjærge (især Chile). — Et almindeligt Garvemiddel i den gamle Verdens Troper er Myrobalaner, hvorunder sammenfattes Frugterne af Phyllanthus emblica, en til Vortemælksfam. hørende Plante, der lever i den sydøstlige Del af Asien og Øerne derved, og Frugterne af nogle Terminalia-Arter (T. chebula) fra samme Egne. Frugtskaalene (Fig. 304) af nogle Ege-Arter fra Balkanhalvøen og Lille-Asien er kendt som Garvemiddel under Navnet Valonea; de er mere storskællede end vore Eges Skaale. I Tilslutning til disse sidste skal vi nævne et af de aller mest skattede Garvemidler, nemlig Galæbler. Disse Dannelser skyldes som bekendt den pirrende Virkning, som visse Insekters Stik ud- øver paa Plantevæv og hvorved der udvikles Udposninger, Vorter 43