Planteverdenen i Menneskets Tjeneste

TEKNISKE PLANTER 353 textilis, en Pisang, der er nær beslægtet med de S. 115—117 om- talte Arter. Den er vild paa Filippinerne, hvor den ogsaa dyrkes i stor Maalestok og kun dér med Udbytte. Den 6 M. høje Pisang høstes, naar den er et Par Aar gammel; Taverne af dens mægtige Bladskeder frigøres og spindes til Tove, der er meget modstands- dygtige overfor Vand og derfor finder en udstrakt Anvendelse til Skibstove, skønt de har den Egenskab, at de ikke lader sig tjære. Agavetrævler faas af Agape-Ar ter, Planter, der paa forskellig Vis spiller en Rolle i mange Menneskers Liv. Slægten Agave, som tæller 50 Arter, hører til Amerikas tropiske og subtropiske Egne; de er nærmest beslægtede med vore Pinse- og Paaskeliljer (Narcis- familien), men deres Ydre er dog et helt andet. I store Rosetter er de stive, smalle, ofte lancetdannede Blade samlede tæt over Jor- dens Overflade; de har en ejendommelig blaadugget To- ne, der skyldes Voks, og er tornet-tandede i Randen, som imidlertid ofte ses opløst i Trævler; af saadanne inde- holder Bladene en meget stor Mængde. Agaverne er lang- somt voksende; hos de vig- tigste tykbladede Former fremkommer der kun 2—8 Blade i et Aar. Men naar de skal blomstre, skyder der fra Midten af Rosetten i Lø- bet af faa Uger en indtil 12 M. høj Blomsterstængel i Vejret, og den bærer paa sine Grene flere tusind Blom- ster. Efter Blomstringen dør Agaverne gærne, men For- Fig. 317. Bastceller af nyzeelandsk Hør. e, Spidserne; I, Mellempartier; q, Tværsnit. 300 Gange forstøn-. (Efter Wiesner). meringen sker almindeligvis let ved Udløbere og Yngleknopper. Den mest berømte Agave er Maguey (A. americana) fra Meksiko. Den blev i Midten af det 16de Aarh. ført fra Amerika til Syd-Europa, hvor den hurtig forvildedes langs Middelhavets Kyster, og forøvrigt ofte tages i Dekorationens Tjeneste. Dens Blade er 1—2 M. lange, 20 Cm. brede og 10 Cm. tykke. Det er vel især denne Art, som paa Grund af langsom Vækst har faaet Navn af »den hundredaarige Agave« og som bærer et vist tragisk Skær, fordi den med sin Blom- string gaar Døden i Møde. I 1836 blomstrede en 60-aarig Agave americana i Københavns botaniske Have (ved Charlottenborg); Blom- sterstænglen var dog kun 6 M. høj, men dens 23 Grene bar over 3000 Blomster. I Central-Amerika har Magueyen stor Betydning. De unge Blade spises raa eller kogte; de ældre bruges til Tækning, og af deres Trævler fremstilles Pita, en Slags Hamp (fejlagtig Aloé- 45