Planteverdenen i Menneskets Tjeneste
Forfatter: C.H. Ostenfeld, A. Mentz
År: 1906
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Frem
Sider: 382
UDK: 633 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000145
Med 335 Illustrationer.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
TEKNISKE PLANTER
353
textilis, en Pisang, der er nær beslægtet med de S. 115—117 om-
talte Arter. Den er vild paa Filippinerne, hvor den ogsaa dyrkes
i stor Maalestok og kun dér med Udbytte. Den 6 M. høje Pisang
høstes, naar den er et Par Aar gammel; Taverne af dens mægtige
Bladskeder frigøres og spindes til Tove, der er meget modstands-
dygtige overfor Vand og derfor finder en udstrakt Anvendelse til
Skibstove, skønt de har den Egenskab, at de ikke lader sig tjære.
Agavetrævler faas af Agape-Ar ter, Planter, der paa forskellig
Vis spiller en Rolle i mange Menneskers Liv. Slægten Agave, som
tæller 50 Arter, hører til Amerikas tropiske og subtropiske Egne;
de er nærmest beslægtede med vore Pinse- og Paaskeliljer (Narcis-
familien), men deres Ydre er dog et helt andet. I store Rosetter
er de stive, smalle, ofte lancetdannede Blade samlede tæt over Jor-
dens Overflade; de har en
ejendommelig blaadugget To-
ne, der skyldes Voks, og er
tornet-tandede i Randen, som
imidlertid ofte ses opløst i
Trævler; af saadanne inde-
holder Bladene en meget stor
Mængde. Agaverne er lang-
somt voksende; hos de vig-
tigste tykbladede Former
fremkommer der kun 2—8
Blade i et Aar. Men naar
de skal blomstre, skyder der
fra Midten af Rosetten i Lø-
bet af faa Uger en indtil 12
M. høj Blomsterstængel i
Vejret, og den bærer paa
sine Grene flere tusind Blom-
ster. Efter Blomstringen dør
Agaverne gærne, men For-
Fig. 317. Bastceller af nyzeelandsk Hør.
e, Spidserne; I, Mellempartier; q, Tværsnit.
300 Gange forstøn-. (Efter Wiesner).
meringen sker almindeligvis let ved Udløbere og Yngleknopper. Den
mest berømte Agave er Maguey (A. americana) fra Meksiko. Den
blev i Midten af det 16de Aarh. ført fra Amerika til Syd-Europa,
hvor den hurtig forvildedes langs Middelhavets Kyster, og forøvrigt
ofte tages i Dekorationens Tjeneste. Dens Blade er 1—2 M. lange,
20 Cm. brede og 10 Cm. tykke. Det er vel især denne Art, som
paa Grund af langsom Vækst har faaet Navn af »den hundredaarige
Agave« og som bærer et vist tragisk Skær, fordi den med sin Blom-
string gaar Døden i Møde. I 1836 blomstrede en 60-aarig Agave
americana i Københavns botaniske Have (ved Charlottenborg); Blom-
sterstænglen var dog kun 6 M. høj, men dens 23 Grene bar over
3000 Blomster. I Central-Amerika har Magueyen stor Betydning.
De unge Blade spises raa eller kogte; de ældre bruges til Tækning,
og af deres Trævler fremstilles Pita, en Slags Hamp (fejlagtig Aloé-
45