Planteverdenen i Menneskets Tjeneste
Forfatter: C.H. Ostenfeld, A. Mentz
År: 1906
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Frem
Sider: 382
UDK: 633 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000145
Med 335 Illustrationer.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
354
PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE
hamp; ogsaa kaldet uægte Manilahamp). Og endelig faar Meksika-
nerne deres Nationaldrik, Pulque, af denne Plantes Saft. Naar
den er ved at blomstre, skæres Endeknoppen bort, og der dannes
i Slænglen en Udhuling, som Maaneder igennem fyldes med den
stadig fremvældende Saft; denne Saft forgæres til Pulque (Fig. 318).
Et enkelt kraftigt Individ kan producere 1—2000 Liter Saft.
Sisal hamp er Trævlerne af Sisal-Agave (Agave sisallana,
Fig. 319), der ligeledes fra Amerika er overført til Middelhavslan-
dene og andre Egne af Afrika. De store Blade knuses og rødnes i
Fig. 318. Agave-Dyrkning til Pulque. (Efter Dreyer).
Vand, hvorved Taverne skilles Ira Bladkødet; derpaa tørres de.
Agavelrævler bruges til Tove, Tæpper, Sække, meget til Erstatning
for Manilahamp. Hovedmassen produceres i Mellem-Amerika og
Vestindien.
Meget lig Agaverne er Fourcroya gigantea, der ligeledes har
hjemme i det tropiske Amerika, men er overført til andre Egne, og
giver Mauritius-Hamp. Og i denne Sammenhæng maa det næv-
nes, at Aloéhamp faas af forskellige Arter af Slægten Aloe (Lilje-
familien) og Sanseviera, at Yuccatrævler præsteres af Yucca-Arter
(samme Familie), navnlig Y. gloriosa, der hører hjemme i Noid-