Planteverdenen i Menneskets Tjeneste

Forfatter: C.H. Ostenfeld, A. Mentz

År: 1906

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Frem

Sider: 382

UDK: 633 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000145

Med 335 Illustrationer.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
354 PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE hamp; ogsaa kaldet uægte Manilahamp). Og endelig faar Meksika- nerne deres Nationaldrik, Pulque, af denne Plantes Saft. Naar den er ved at blomstre, skæres Endeknoppen bort, og der dannes i Slænglen en Udhuling, som Maaneder igennem fyldes med den stadig fremvældende Saft; denne Saft forgæres til Pulque (Fig. 318). Et enkelt kraftigt Individ kan producere 1—2000 Liter Saft. Sisal hamp er Trævlerne af Sisal-Agave (Agave sisallana, Fig. 319), der ligeledes fra Amerika er overført til Middelhavslan- dene og andre Egne af Afrika. De store Blade knuses og rødnes i Fig. 318. Agave-Dyrkning til Pulque. (Efter Dreyer). Vand, hvorved Taverne skilles Ira Bladkødet; derpaa tørres de. Agavelrævler bruges til Tove, Tæpper, Sække, meget til Erstatning for Manilahamp. Hovedmassen produceres i Mellem-Amerika og Vestindien. Meget lig Agaverne er Fourcroya gigantea, der ligeledes har hjemme i det tropiske Amerika, men er overført til andre Egne, og giver Mauritius-Hamp. Og i denne Sammenhæng maa det næv- nes, at Aloéhamp faas af forskellige Arter af Slægten Aloe (Lilje- familien) og Sanseviera, at Yuccatrævler præsteres af Yucca-Arter (samme Familie), navnlig Y. gloriosa, der hører hjemme i Noid-