Planteverdenen i Menneskets Tjeneste

Forfatter: C.H. Ostenfeld, A. Mentz

År: 1906

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Frem

Sider: 382

UDK: 633 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000145

Med 335 Illustrationer.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
TEKNISKE PLANTER 363 grafpæle o. s. v.; nordamerikanske Arter benyttes paa samme Maade. Veddet af det med Lærken beslægtede Cedertræ eller Libanons Ceder (Cedrus Libam) paa Cypern og i Lilleasiens Bjærge gaar ikke mere i Handelen. »Cedertræ« er derimod Veddet af andre Naaletræer eller af Løvtræer, saaledes af Virginsk Ene (Juniperus virginiana), der lever i Nord-Amerika; dens rødlige og vellugtende Ved bruges til finere Blyanter (»Blyantstræ«), til Æsker m. m. Ved- det af Ædelgran (Abies pectinata) benyttes som Rødgranens. Taks, norsk Bar lind (Taxas baccata), der i Danmark vokser vildt paa et eneste Sted, Munkebjærg ved Vejle, men tidligere har haft større Udbredelse, og som i Norge findes langs Kysten til Søndmøre, dyrkes i Haver i mange Varieteter, og opnaar en meget høj Alder; 1500 Aar er sikkert konstateret. I Oldtiden og senere er Taksens Ved, der har en gullig Splint og rød Kærne, blevet be- nyttet til mange Redskaber, bl. a. til Armbrøster, som nu findes opbevarede paa vore Museer. I vore Dage bruges Veddet i andre Egne til Drejer- og Snedkerarbejder; sort bejdset kan det erstatte Ibenholt. Blandt den store Mængde Løvtræer, hvis Ved finder mangfol- dig Anvendelse, indtager de med et fælles Navn Rakletræer beteg- nede en meget vigtig Plads. Mest kendt er vel Danmarks i Øje- blikket vigtigste Skovtræ, Bøgen (Fagus silvatica'), som vokser i det allermeste af Europa; i Norge og Sverig er dets Forekomst indskrænket til de sydligste Dele, og i det østlige Europa mangler det helt. Over 19 Q Mil Skov er i Danmark dannet af Bøg (44 pCt. af det hele Skovareal), og som Følge deraf har dets Ved ogsaa stor Betydning i vor Økonomi. Først og fremmest som et herligt Brænd- sel ! Men dernæst bruges Bøgens rødlig-hvide, haarde, tætte og tunge Ved til mange vigtige Genstande, saaledes i høj Grad til Smør- dritler, der for et stærkt smørproducerende Land som Danmark er en meget vigtig Artikel, til Træsko (Bøgeved optager kun langsomt Vand), til Hjulfælge, til Værktøjer, Møbler o. m. a. Marvstraalerne er stærkt fremtrædende i Bøgeved; Porerne derimod kun smaa. Bøgetræets Frugter, den saakaldte Bog, indeholder megen fed Olje; denne, Bøgekærneolje, fremstilles ved Presning (i Nord-Frankrig, Hannover, Thiiringen) og bruges til Forfalskning af andre, værdi- fuldere Oljer (t. Eks. Olivenolje); Pressekagerne til Svinefoder og til Forfalskning af Chokolade. E g (Quercus') indtager i vort Land 2—3 Mil; den lever ogsaa i det sydlige Norge. Som bekendt er Egen ældre her i Danmark end Bøgen, men er dog nu stærkt indskrænket i sin Udbredelse. Egenes Ved kommer overalt i Verden, hvor disse Træer naar deres fulde Udvikling, til stor Nytte og fortjener det ogsaa i høj Grad. Tidligere var Udnyttelsen i Norden sikkert større end nu, men dets Anvendelse er dog stadig meget stor. Det gullige eller hos ældre Træer brunlige Ved er meget haardt, fast og tungt; det er let ken