Planteverdenen i Menneskets Tjeneste

Forfatter: C.H. Ostenfeld, A. Mentz

År: 1906

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Frem

Sider: 382

UDK: 633 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000145

Med 335 Illustrationer.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
Fig. 331. Gladiolus. (Efter Country life in Amerika). 376 PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE poéticus), der ligeledes stammer fra Europas varmere Egne; dens latinske Navn, der viser Slægtskabet med den ovenfor nævnte Paa- skelilje, hidrører fra Narkissos, den skønne græske Yngling, som saa sit eget Billede i en Kilde og blev saa betagen deraf, at han fængsledes til Stedet og tæredes hen, indtil han død segnede om; ved Kilden voksede da Narcissen frem. Endvidere Kejserkrone (Fritillaria imperialis) fra Persien med dens meterhøje Stængler, der udgaar fra Løg, og som mod Spidsen bærer store, rødgule og klokkeformede Blomster, kronede af en tæt Dusk af Blade. Nær beslægtet med den er Vibeæg (F. meleagris), der hører hjemme i Europa og kan tiæffcs forvildet i Norden; de meget korle Stængler bærer hver kun en Blomst, hvis gullige eller kødfarvede Blade har mørkerøde Pletter af Lighed med Tegningen paa et Skakbræt. Ogsaa Konvallerne hører For- sommeren til; de har alle Rod- stok. Særlig yndet er Liljekon- val len (Convallaria majalis) med dens rent hvide og duftende smaa Klokkeblomster. Ligesom Konval- lerne har Sværdliljerne (Iris) Rodstok, hvis Egenskaber omtaltes ovenfor (S. 289). Baade disse Plan- ters ejendommelige, sværddannede Blade og skønne Blomster giver dem deres høje Værdi som Pryd- planter. Sorternes Antal er stort og Farvenuancerne mangfoldige, dog varierer Blomsternes Farve mest omkring blaat eller gult. Til samme Gruppe som Iris og Crocus (Sværdliljefamilien) hører Gladiolus med dens ensidig vendte og pragt- fulde Blomster paa lange Skafter, der udgaar fra Knolde; Slægten stammer dels fra Kaplandet, dels fra Europa. — De egentlige Liljer hører mere Sommeren til. Skøn- nest af alle de Arter, der dyrkes til Pryd i vore Haver, og som drives til Stuebrug, er vel Den hvide Lilje (Lilium candidum) med dens duftende, tragtformede Blomster. Dens oprindelige Hjem er ukendt, thi dens Kultur er meget gammel; fra hedenske og kristne religiøse Forestillinger er Liljen berømt som Symbol paa Uskyld og Renhed, paa Haab m. m. Sagnet fortæller, at en Engel under Sla- get med Alemannerne (496) bragte Chlodevech I en Lilje; dette Un- der gav Soldaterne nyt Mod, saa de slog Fjenden. I det 12te Aarh. findes Liljen i de franske Kongers Vaaben; senere optoges de tre Liljer, og Liljemotivet anvendtes overordentlig hyppig til Prydelse