Planteverdenen i Menneskets Tjeneste
Forfatter: C.H. Ostenfeld, A. Mentz
År: 1906
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Frem
Sider: 382
UDK: 633 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000145
Med 335 Illustrationer.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Fig. 331. Gladiolus. (Efter Country
life in Amerika).
376 PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE
poéticus), der ligeledes stammer fra Europas varmere Egne; dens
latinske Navn, der viser Slægtskabet med den ovenfor nævnte Paa-
skelilje, hidrører fra Narkissos, den skønne græske Yngling, som
saa sit eget Billede i en Kilde og blev saa betagen deraf, at han
fængsledes til Stedet og tæredes hen, indtil han død segnede om;
ved Kilden voksede da Narcissen frem. Endvidere Kejserkrone
(Fritillaria imperialis) fra Persien med dens meterhøje Stængler, der
udgaar fra Løg, og som mod Spidsen bærer store, rødgule og
klokkeformede Blomster, kronede af en tæt Dusk af Blade. Nær
beslægtet med den er Vibeæg (F. meleagris), der hører hjemme i
Europa og kan tiæffcs forvildet i Norden; de meget korle Stængler
bærer hver kun en Blomst, hvis gullige eller kødfarvede Blade har
mørkerøde Pletter af Lighed med
Tegningen paa et Skakbræt.
Ogsaa Konvallerne hører For-
sommeren til; de har alle Rod-
stok. Særlig yndet er Liljekon-
val len (Convallaria majalis) med
dens rent hvide og duftende smaa
Klokkeblomster. Ligesom Konval-
lerne har Sværdliljerne (Iris)
Rodstok, hvis Egenskaber omtaltes
ovenfor (S. 289). Baade disse Plan-
ters ejendommelige, sværddannede
Blade og skønne Blomster giver
dem deres høje Værdi som Pryd-
planter. Sorternes Antal er stort
og Farvenuancerne mangfoldige,
dog varierer Blomsternes Farve
mest omkring blaat eller gult. Til
samme Gruppe som Iris og Crocus
(Sværdliljefamilien) hører Gladiolus
med dens ensidig vendte og pragt-
fulde Blomster paa lange Skafter,
der udgaar fra Knolde; Slægten
stammer dels fra Kaplandet, dels
fra Europa. — De egentlige Liljer hører mere Sommeren til. Skøn-
nest af alle de Arter, der dyrkes til Pryd i vore Haver, og som
drives til Stuebrug, er vel Den hvide Lilje (Lilium candidum)
med dens duftende, tragtformede Blomster. Dens oprindelige Hjem
er ukendt, thi dens Kultur er meget gammel; fra hedenske og kristne
religiøse Forestillinger er Liljen berømt som Symbol paa Uskyld og
Renhed, paa Haab m. m. Sagnet fortæller, at en Engel under Sla-
get med Alemannerne (496) bragte Chlodevech I en Lilje; dette Un-
der gav Soldaterne nyt Mod, saa de slog Fjenden. I det 12te Aarh.
findes Liljen i de franske Kongers Vaaben; senere optoges de tre
Liljer, og Liljemotivet anvendtes overordentlig hyppig til Prydelse