Planteverdenen i Menneskets Tjeneste
Forfatter: C.H. Ostenfeld, A. Mentz
År: 1906
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Frem
Sider: 382
UDK: 633 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000145
Med 335 Illustrationer.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
NÆRINGSPLANTER
37
hvoraf lidt over 12 Mill, kommer paa de Forenede Stater, godt 9
Mill, paa Rusland og omkring 5 Mill, paa Tyskland.
Til Skandinavien er Havren kommen senere end de andre Korn-
sorter; den findes ikke i Køkkenmøddingerne eller i Gravene fra
forhistorisk Tid og omtales ej heller i de islandske Sagaer; føi'st i
de gamle Love, der nedskreves i det 12te Aarhundrede, træffer vi
Havren nævnt som Tiende. Efterhaanden er Dyrkningen bleven
almindelig over det meste af Norden, dels som Menneskeføde, dels
som Hestefoder, og nu er den den mest dyrkede Kornsort i de
skandinaviske Lande.
I Modsætning til Rug, Hvede og Byg er Havre et Topgræs med
Smaaaks paa lange, tynde Stilke. Hvert Smaaaks har 2—3 Blomster,
der omsluttes af store, rundryggede Yderavner; Blomsternes store
nedre Inderavner er ligeledes rundryggede og bærer ofte en velud-
viklet Stak, som udgaar fra Ryggen noget nedenfor Spidsen. Kor-
nene, der er længere og smallere end vore andre Kornsorters, er
tiltrykt haarede og omsluttes saa fast af Inderavnerne, at disse følger
med ved Tærskningen, og følgelig gaar Havren i Almindelighed i
Handelen med Avnerne paa. — Saavel Havre som Hvede og Byg er
oftest selvbestøvende, ikke som Rug henviste til Fremmedbestøvning
Dog er Forholdet hos Havre ikke fast, idet Havrens Blomster ofte
aabner sig, hvorved Mulighed for Fremmedbestøvning fremkommer.
Dette er ogsaa Tilfældet hos Hvede, medens Bygget i endnu højere
Grad er selvbestøvende, da Blomsterne ofte slet ikke lukker sig op.
Hos ingen af de tre Kornsorter ser man Støvet føres med Vinden i
saa stor Mængde, at man kan tale om, at Marken dræer.
Havren er gennemgaaende nøjsom i sine Fordringer til Jordbund
og Klima. Den trives godt paa Sandbund, men lykkes ogsaa paa
fugtig, humusrig Bund; saaledes er f. Eks. nyopdyikøde Mosejorder
udmærkede til Havreavl. I Norden dyrkes den næsten udelukkende
som Vaarsæd, da den ikke saa godt som vore andre Kornsorter
taaler at overvintre; den er mere bange for Frost end for Fugtighed.
Der dyrkes i Norden en meget stor Mængde Havresorter, der
kan henføres til tre Hovedafdelinger: Top-Havre (Fig. 19, i) med
udbredt og alsidig Top, Sværd-Havre (Fig. 19,2) med sammen-
trængt og ensidet Top og Pur-Havre (Fig. 19,3) med noget sam-
mentrængt og ensidet Top samt begge Blomster i Smaaakset stak-
bærende, medens de to andre Sorter har enten kun den nedre
Blomst stakbærende eller slet ingen Stak*).
Af Top-Havre (Avena sativa, patula) anvendes i Norden mest
Sorter med hvide eller hvidgule Korn og uden Stak; de har en
Mængde Navne, f. Eks. Grenaa-, 0-, Provsti-, Beseler og Bestehorns-
Havre; de bedst udbyltegivende hører til en Afdeling med smalle,
lancetformede Korn; de er de mest fordringsfulde Sorter og er ikke
*) I Kina dyrkes en særlig Havresort med nøgne Korn (Kornene sidder løst i Av-
nerne, saaledes at de falder ud ved Tærskningen)