Planteverdenen i Menneskets Tjeneste
Forfatter: C.H. Ostenfeld, A. Mentz
År: 1906
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Frem
Sider: 382
UDK: 633 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000145
Med 335 Illustrationer.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
36
PLANTEVERDENEN 1 MENNESKETS TJENESTE
to Udvækster ved Grunden, saaledes at hvert Korn bærer en tredelt
Krone; det dyrkes i Ostindien.
Toradet Byg er mest fordringsfuld med Hensyn til Klima og
Jordbund, men giver ogsaa bedsi Udbytte, da dets Korn er i højere
Pris; det dyrkes derfor i Danmark i Landets gode Egne: Øerne og
den sydlige Del af Øst-Jylland. I Nord- og Vest jylland samt i
Norge anvendes mest det nøjsommere og hurtigere modnende Seks-
radede Byg. Det benyttes først og fremmest til Foder, hvortil og-
saa Halmen tjener, desuden til Føde for Mennesker dels (i Norge)
som Brød, dels som Gryn, og endelig til Fremstilling af Hvidtøl.
Det Toradede Byg anvendes næsten udelukkende til Malt til Øltil-
virkning*), navnlig til Bayersk 01, og dets forskellige Sorter er især
udvalgte med dette Formaal for Øje. Der kræves nemlig særlige
Egenskaber af det Byg, som skal laves til Malt; Kornene skal være
store og fyldige, hvidgule med fint rynket Overflade og tyndskallede,
samt med melet Kærne, og endelig skal de have stor Spireevne (af
100 Korn skal mindst 95 spire).
Havre (Avena). Uagtet Havresorternes Dyrkning er yngre end
de tre forudomtalte Kornsorters, ved vi meget lidt om, hvorfra de
stammer, og naar de først blev tagne i Kultur. De ældste Efter-
retninger, vi har, er fra den klassiske Oldtid; Grækere og Romere
omtaler en Slags Havre, og ved Begyndelsen af vor Tidsregning
nævner romerske Forfattere den som dyrket. Endvidere er der i
de yngre (Bronzealderens) Affaldsdynger i de schweiziske Pælebyg-
ninger fundet Havrekorn, men derimod mangler ethvert Spor af
Havre i Ægypternes Grave. Nogle Forskere antager, at Havren har
vokset vildt i Sydøst-Europa eller i Vest-Asien; men nu findes den
ingen Steder vildtvoksende, hvis man ser bort fra en tvivlsom An-
givelse om, at den skal forekomme vildt i Dsungariet. Der er paa
den anden Side Mulighed for, at den nedstammer fra Flyve-Havre
(Avena fatua), der er et udbredt og ogsaa hos os ret hyppigt Ukrudt
i Havremarker, og som anses for at høre hjemme i det sydlige
Europa og det tempererede Asien. Alt i alt kan man vel nok sige,
at Havren maa have en lignende Oprindelse som Rugen og være
kommet østfra. Den var ved Romernes Indtrængen i Tyskland Ger-
manernes almindeligste Næringsplanle.
I Nutiden er Havren Europas vigtigste Kornsort; den dyrkes i
i stor Stil i hele Mellem- og Øst-Europa og naar paa den skandina-
viske Halvø til omtrent 69° n. Br. Endvidere avles der megen
Havre i Nord-Amerika og det temperede Asien samt lidt i Australien
og Syd-Amerika. De mest producerende Lande er de Forenede Stater
i Nord Amerika, Rusland, Tyskland, Frankrig, England og Østcrrig-
Ungarn. Verdensproduktionen i 1891 ansloges til 441/2 Mill. Ions,
*) Denne omtales senere.