Planteverdenen i Menneskets Tjeneste

40 PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE Henseender ligner Majsen i Bygning, mensom afviger betydeligt ved Hunaksenes Stilling. Medens de som bekendt hos Majsen er sam- lede til en meget rigtblomstret Fig. 20. Majsplante (meget form.)- Kolbe, har Euchlæna sine Hunaks siddende i to Rader indsænkede i Fordybninger i Akset. Der er i den nyeste Tid i Meksiko fundet en sær- lig Form af Majs med smaa Kolber, der kun bærer to Dobbeltrækker af Frugter; denne Form synes herved at nærme sig niere til Euchlæna end den sædvanlige Majs og repræ- senterer maaske en gammel Form, der antyder Udviklingen. Fra Amerika blev Majs meget snart indført til Europa, hvor Dyrk- ningen af den bredte sig, og derfra videre til Asien og Afrika. Nu dyr- kes der i Europa Majs især i Nord- italien og i Landene ved Donaus nedre Løb (Ungarn, Rumænien og Serbien). Ogsaa i Østerrig og Syd- Tyskland dyrkes en Del, men mest til Grøntfoder, da Modningen ikke altid er sikker. Nordgrænsen kan sættes omtrent ved 50° n. Br., men undertiden kan Kornene modne me- get længere nord paa, f. Eks. her i Danmark og i Norge; dog har intet Sleds i Norden Majsdyrkning vist sig rentabel; derimod benyttes Majsen ofte til Prydplante. Europas Majsavl er for intet at regne mod Nord-Amerikas, navnlig de Forenede Staters, hvor der f. Eks. i 1896 høstedes 58 Mill. Tons, me- dens samme Aar hele Verdenspro- duktionen beløb sig til 74^2 Millioner Tons. Der er et vældigt Spring til de næste i Rækken af Majs-produ- cerende Lande, nemlig Østerrig-Un- garn med S1/^ Mill. Tons, Argentina og Italien med omtrent 2 Mill, hver og Meksiko og Rumænien med mellem P/2 og 2 Mill. En medvirkende Omstændighed til den mægtige Produktion, hvis Størrelse er steget enormt hurtigt i det sidste halve Aarhundrede, har været den, at man har opfundet Maskiner, der besørger hele Høstningen og Tærskningen, og derved har gjort